Det er væltet ind i postbakken med contactsheets, så jeg kunne se, hvilke billeder gårsdagens to fotografer havde udvalgt. Det blev en anelse for broget for mig, at se mig selv i noget der ligner flere hundrede udgaver, så jeg kiggede overfladisk på billederne, konstaterede, at de ligner mig og endte med at sende besked retur om, at jeg har fuld tillid til deres dømmekraft.
Måske ender jeg med at fortryde, men ved I hvad… jeg kan jo ikke lave om på virkeligheden og efter at have konstateret, at billederne faktisk ligner, gider jeg ikke bruge tid på at slå mig selv oven i hovedet med, at jeg vist også trængte til et frisørbesøg og i grunden sagtens kunne tabe noget der ligner en halv million pund og måske burde have fået den tandbøjle for længe siden.
Foto: De to dygtige fotografer fra Tao Lytzen
De to fotografer var hamrende dygtige og det blev, på trods af min kameraskræk, til en god og sjov oplevelse. Et ceteras selskab gjorde det bestemt ikke mindre sjovt, men jeg er nødt til at fremhæve de to dygtige fotografer, som var utroligt professionelle og gode til ikke at gøre det værre, end jeg allerede syntes det var.
De var udsendt fra fotograf Tao Lytzen. Han er en meget talentfuld fotograf, som bl.a. har gennemført et meget ambitiøst projekt med at tage daglige billeder af hverdagslivet i Danmark. Han kørte i gennemsnit 250 kilometer om dagen, tog otte kilo på af at spise junkfood og endte med at vinde Årets Pressefoto i 2004 i kategorierne Årets Hverdagsbillede og Visuel Journalistik på Internettet. Med den præstation klarer han vel også at ansætte dygtige fotografer. Jeg er i hvert fald overbevist.
Jeg ville ønske, at jeg havde råd til, at de kom herned og tog billeder af mig og min familie. Jeg tror, at de ville gøre det utroligt godt og jeg har ingen familiebilleder, men hvem har også lige det…
24 kommentarer
Liselotte
9. maj 2008 at 12:38Det gør jeg også, Lotte – man kommer til at se svært godt ud af det :-)
Lotte
9. maj 2008 at 12:33Jeg tror på at elskov og latter er den bedste motion der findes :-)
Liselotte
9. maj 2008 at 09:02Lotte, jeg griner som en flækket træsko hver eneste dag, men ikke hele tiden og ind imellem så er jeg tyndhudet, som på det lille billede. Skiftende, som andre vel… :-)
Jeg smiler til gengæld ikke ret meget, tror jeg. Jeg kan ikke finde ud af at smile. Jeg kan GRINE… højt ;-)
Lotte
9. maj 2008 at 08:59Jeg ved godt, du ikke griner som en flækket træsko hver dag, men det er lige sådan, jeg forestiller mig dig oftest! Med humor og tastaturdansende fingre.
Dit billede øverst på bloggen…jeg får fornemmelsen af en, der trænger til et kram og har brug for nogen til at feje bekymringerne væk. Sådan er du sikkert også på de dage, hvor huden er tynd, men…jeg er vild med de billeder, hvor du smiler og ler. Du smitter :-)
Smilet er det smukkeste smykke, vi kan iklæde os.
Liselotte
9. maj 2008 at 08:52Lene, det er så skønt, at det er bare tæer vi kan nøjes med nu :-)
Lene LN fra Tyskland
9. maj 2008 at 08:47Hvis de ander billeder har saa meget charme som det her, behöver du ikke at bekymre dig! Her i Tyskland er jeg ogsaa begyndt at gaa med bare täer i sandalerne naar jeg er ude – men paa kontoret träkker jeg i de hjemmestrikkede… :-)
Liselotte
9. maj 2008 at 08:41Tak skal du have, Hannah – og god maj weekend til dig også :-)
Hannah Reber
9. maj 2008 at 08:04Du ser bare dejlig ud. Skønt. Rigtig god maj week end.
Liselotte
9. maj 2008 at 07:06Louise, det har vi været alt for dårlige til. Vi har masser af billeder, hvor vi er tre på – og så er der altid mangel på den ene voksne (oftest mig), fordi jeg tager billedet. Øv…
Sister Bonde, der er himmelvid forskel på os og de professionelle og det skal der da også være. De har været dygtige og så har de så teknik, som duer :-)
Sister Bonde
9. maj 2008 at 06:59Fotografer, som kan deres kram, er noget så dejligt. I dag, føler vi os jo alle som små fotografer, men alle de skønne nye kamera’er. Men der er forskel – heldigvis.
Smukt billede Liselotte. Håber du giver en melding, når bladet skal købes.
Louise
9. maj 2008 at 06:46Det er et rigtigt, lækkert billede Liselotte. I vores familie bliver der gerne taget et fælles familiebillede ved en eller anden speciel begivenhed – barnedåb eller halvrund fødselsdag… Så vi bruger det stadig :)
Liselotte
8. maj 2008 at 23:10Tak skal du have, Gitte… og lad os nu se, hvad de har valgt til bladet ;-)
Gitte J.
8. maj 2008 at 23:09Herligt billede – du ser SÅ dejlig ud :-)
Liselotte
8. maj 2008 at 21:54Jeg syntes umiddelbart, at de lignede – men lad os se. Måske er jeg ikke enig, når de ender i bladet ;-)
Jeg ved ikke, hvornår artiklen kommer i bladet, så vi får vel vente og se… og så skal jeg naturligvis nok pippe, når jeg ved, det er nu :-)
PS – dette billede er IKKE valgt til bladet. Jeg griner sikkert latterligt meget og jeg er jo meget, meget sur altid, så de har også vidst, at de skulle ligne ;-)
Deborah
8. maj 2008 at 21:40Jeg synes, det er et rigtigt dejligt billede, som du kan være rigtig glad for – og resten som jo så også ligner dig!
Catarina
8. maj 2008 at 20:07Nu har jeg jo kun set dig på billeder men jeg vil sige det der billede ligner dig meget godt. Og ærligt talt……så trænger du skisme da ikke til at tabe dig, du ser brand godt ud. Basta!
Pernille
8. maj 2008 at 19:51Hmmm….har I stadig den der lejlighed?? Så har jeg vist fotografen til de der billeder ;-)
Louisek
8. maj 2008 at 19:44Hold kæft et godt billede:-). Det er bare for lækkert.
et cetera
8. maj 2008 at 18:45Liselotte, det ser virkeligt godt ud – du så fantastisk dejlig ud hele tiden og helt igennem, så kombineret med de to’s professionalisme kan det ikke være helt skidt med de andre billeder heller :-) Forresten kan jeg godt huske lige dén situation dér – og hvad vi grinede af .-D
Ella
8. maj 2008 at 18:44Du ser fuldstændig lige så dejlig ud som jeg plejer at se dig, Liselotte – og så gør det ikke noget, at solen skinner og humøret er synligt højt :-)
Lene
8. maj 2008 at 18:39Sol, glæde og en dejlig Liselotte :-)
Maria Jensen
8. maj 2008 at 18:32Et rigtig godt billede.
Anita
8. maj 2008 at 18:28Familiebilleder, det har vi her, men jeg kunne sagtens forestille mig, at det ikke er så “moderne” længere.
Billedet ligner dig nu ret godt, vil jeg sige :-)
Kat
8. maj 2008 at 18:18Ej, det ser da helt idyllisk ud. Hvornaar udkommer bladet?
Mht familie billeder maa jeg erkende at dem har vi masser af! Vi gaar til fotograf en gang om aaret. De fleste af billederne ender hos bedsteforaeldre eller i skuffen, men de er sjove at ha’. Og saa er det hamrende billigt at blive fotograferet her:)