Sjældent har mit internet da været så ubelejligt latterligt, som det har været i dag, men sådan var det altså. Jeg havde ellers en aftale med et cetera om opsætning af WordPress og alskens andet internetkrævende, men helt fra tidlig morgen har det været håbløst at regne med noget som helst.
Så fik jeg til gengæld tid til at arrangere et blødt hjørne, til den kaffe/te vi også skulle have, så helt skidt var det ikke og klokken 13 bankede det på døren. Jeg havde sådan glædet mig, for jeg havde en fornemmelse af, at det her kunne blive rigtigt hyggeligt og jeg tog slet ikke fejl. Det blev alt det, jeg havde forestillet mig og endda meget, meget bedre.
Jeg har grinet i dag og jeg griner stadig, for jeg havde jo også – det er så typisk mig – fået lavet en aftale med en fotograf om at komme og tage billeder til artiklen, der skal bringes i Femina. Det var klokken 14, men som jeg forsikrede et cetera om, “så tager det kun en tyve minutters tid…”, så det var ingen sag, sådan lige at få puttet den slags ind i eftermiddagens program også.
Vi havde altså lige mødt hinanden en lille times tid forinden, da der troppede TO fotografer op og invaderede hjemmet med lys, kameraer og hvad ved jeg. Jeg gloede en smule, for jeg troede jo bare lige, at det kunne overståes på et øjeblik, men sådan leger man ikke i virkelighedens verden.
Det tog halvanden time, hvor en kvinde jeg lige havde mødt, stort set måtte klare sig selv, mens hun fik indblik i hvordan det går for sig, når der er professionelle fotografer på spil. Åh, som jeg hader den slags, men at have hende lige ved siden af, gjorde det tåleligt og morsomt og ind imellem at fotograferne bad mig tie stille, nåede vi da at snakke en del.
Nå men altså… nu havde hun jo nærmest set mig nøgen, så efterfølgende gik snakken, som om vi havde kendt hinanden hele livet. Let og ubesværet er vi nået vidt omkring og hvor har jeg dog hygget mig. Det har været en sjældent god eftermiddag og jeg er helt sikker på, at jeg har lyst til at gentage nogle lignende fremover.
Det er en sjælden gave, at møde mennesker, som med det samme kalder på ubesværet og hyggeligt samvær, men sådan var det og vi har jo også, vil den opmærksomme læser vide, en del sammenfald, hvad angår interesser, steder vi elsker og livssyn i det hele taget. Alt det jeg havde læst mig til viste sig at holde stik. En yderst begavet, meget vidende, varm og nærværende kvinde gæstede mit hus i dag og det er jeg svært glad for.
Ikke alene var selskabet ualmindeligt godt, men hun havde de bedste gaver med. Hjemmelavet Lemon Curd, som jeg glæder mig meget til at smage, Foie Gras, Tapenade og bomstersalt fra L’Ile de Noirmoutier.
Der var endda den smukkeste Lady Plymouth, som dufter helt vidunderligt.
Om vi fik ordnet det der med domænet, spørger du? Nej, ser du… vi nåede det jo ikke helt, men vi rundede da lige computeren… et par minutter… for at se på omtrent alt muligt andet, men altså… vi er jo slet ikke færdige med at snakke, så der kommer flere eftermiddage, er jeg helt sikker på. Faktisk kan jeg slet ikke vente, for det var en skøn en af slagsen.
23 kommentarer
et cetera» Blogarkiv » Forzinket brok
27. februar 2009 at 17:04[…] jeg var ovre hos Liselotte i går, så jeg de kæmpestore zinkbakker som Kenneth har købt til hende – og det nye væksthus – og jeg […]
Forzinket brok « et cetera
8. maj 2008 at 17:45[…] jeg var ovre hos Liselotte i går, så jeg de kæmpestore zinkbakker som Kenneth har købt til hende – og det nye væksthus – og jeg […]
Liselotte
7. maj 2008 at 21:53Anne, de kunne jo blive kærester, Emma og Oskar ;-)
Marianne, næste gang så kommer du bare, ikke? :-)
Ella, det blev det altså… i den grad :-)
Ella
7. maj 2008 at 21:34Skønt at det blev en dejlig dag – mmm, næste gang …… :-)
marianne
7. maj 2008 at 20:29der ville jeg gerne ha vaeret med i jeres moede, som sikkert var munter fra start til slut….. jeg er der naeste gang okay?
Anne, Mandagspigen
7. maj 2008 at 20:25Da jeg hos et cetera læste at hun skulle besøge dig, tænkte jeg “selvfølgelig” og jeg læser I har haft en super dag sammen…og der er vist basis for en gentagelse …rigtig rigtig god fornøjelse . Dog trist at Oscar ikke ville fotograferes så Emma kunne se ham :-) Men det kan jo komme hen ad vejen ?
Liselotte
7. maj 2008 at 20:22Det havde vi, Stine. I den grad! :-)
Stine
7. maj 2008 at 20:12Det er et af de indlæg man ikke kan lade være med at smile af – dejligt at læse, at I havde en pragtfuld dag :)
Liselotte
7. maj 2008 at 20:03Valdemarsro, jeg ved faktisk ikke, hvornår artiklen kommer i bladet. Det er jo efterhånden mange måneder siden jeg blev interviewet og først fotograferet i dag… så det kan vist blive engang til vinter ;-)
Lene, du havde passet SÅ GODT til mit bord i dag, at du bare ved det :-)
Lene
7. maj 2008 at 19:59Jeg var slet ikke i tvivl om, at I to ville passe sammen :-) dejlig læsning
Valdemarsro.dk
7. maj 2008 at 19:58Det lyder vidunderligt hyggeligt!
Spændende med den artikel og du siger lige til, så vi ved hvornår vi skal købe, ik´ ;-)
Liselotte
7. maj 2008 at 19:58Anita, jeg tror, at du kommer til at vente længe så ;-)
Frk Bibo – jeg GLÆDER mig til at smage den. Jeg ELSKER nemlig Lemon Curd og denne her er endda hjemmelavet. Uhm :-)
Frk. Bibo
7. maj 2008 at 19:57Hej – har kigget med på sidelinjen. Hvisker bare lige: “pist, hvis du ikke har smagt den Lemon Curd, så glæd dig – den er go!”. ;-)
Anita
7. maj 2008 at 19:46OKay, så vil jeg vente på at se sommerstegen på forsiden, så jeg ved, det er dén udgave jeg skal købe ;-)
Liselotte
7. maj 2008 at 19:43et cetera, det havde jeg en idé om, at hun sikkert ville :-)
Anita, ja, det var det.
Kathrin, sådanne øjeblikke er dyrebare. Det ved jeg :-)
Kathrin
7. maj 2008 at 19:36Ååååå, så koselig!
Akkurat sånn er det når man finner hverandre.
Connection!
Uhmm….
Og det fine er, at akkurat det der, det kan man oppleve gjennom et helt liv. Det handler ikke om alder, det kalles soulmates, gjør det, faktisk. Sjelden vare, de der soulmates. Verd å ta vare på.
Anita
7. maj 2008 at 19:33Liselotte, var det (fotosessionen) fortsættelsen på det interview, der blev lavet i januar?
et cetera
7. maj 2008 at 19:20Sister ville helt sikkert ha’ passet fint ved dét bord, Liselotte!
– og tusind tak, Anita, og det må du da gerne gentage ;-D
Liselotte
7. maj 2008 at 19:10Maria, det var så dejligt og skønt :-)
Sister, jeg er sikker på, at du havde passet godt til bordet :-)
et cetera, åh… det var bare så dejligt :-)
Anita
7. maj 2008 at 19:07Jeg tænkte nok, du var guld værd, Et Cetera, men det har jeg vist nævnt et par gange før ;-)
et cetera
7. maj 2008 at 19:06Liselotte, det var helt fantastisk hyggeligt, sjovt og givende – jeg har ikke nydt noget så meget – i ret lang tid faktisk :-)
Sister Bonde
7. maj 2008 at 18:57Selv om man ikke må – så er jeg sindsyg misundelig. Dejligt at læse og et meget smukt indlæg.
Maria
7. maj 2008 at 18:53Hørtes ut som et virkelig ekte menneskemøte dere har hatt idag, og jeg er sikker på at din gjest følte det på samme måte. Kan jeg spørre om når det kommer reportasje i Femina??