5

Skyformationer

Jeg er lige kommet hjem fra arbejde. Det har været en lang, krævende dag, så der er ikke mange kræfter tilbage, men der er heller ikke brug for dem, så det går alligevel. Resten af dagen er helliget alle de ting, som kun kræver nonchalant tilbagelænethed og det er jeg sikker på, at jeg er kvinde for.

Jeg smed al pynten og det varme tøj og skyndte mig udenfor i haven. Der er helt og aldeles fantastisk vejr og det ville være en skam, hvis man ikke formåede at nyde det lidt, så sådan blev det. Jeg gik ned til blomsterskyerne. Jeg tænkte allerede i går, at det var lige op over og jeg havde ret. Der er stadig knopper, men rigtigt mange af dem, har forvandlet sig til de smukkeste blomster.

Blomsterskyer

Jeg elsker de æbletræer. I foråret gør de mig helt tosset af glæde over, at naturen tilbyder så meget skønhed på én gang og siden kan jeg følge med i æblernes udvikling fra små, sure frugter til store, røde og søde æbler, som forsøder efteråret.

Jeg må derned i morgen også. Jeg må… men nu er det vist tid for en lille morfar ude i solen. Ah…

Du vil sikkert også kunne lide