Nummer fire er røget af pindene. Sådan måtte det være og farven var der heller ikke tvivl om. Man behøver kun et besøg indenom Ellas blog, for at vide, at lilla er en af de foretrukne farver.
Ethundredeogotteogfyrre lette gram er hvad Ellas sjal endte med at veje. Det er let som en fjer, men varmer dejligt om skuldrene. Farven lilla er en spøjs farve, fordi den arbejder så intenst med lyset. Den skifter glad og gerne afhængig af sol/skygge og det gør farven interessant at arbejde med.
Jeg har ikke mål sjalet, men strikket det helt efter foreskrifterne og ikke gjort det større, som jeg ellers har med et af mine egne. Det er et dejligt, lille sjal, som kan bæres over bare arme en sommeraften og garnvalget har gjort det let, men lunt og dejligt blødt.
Jeg er stadig vild med mønstret i sjalet og bliver ikke træt af det foreløbig. De smukke kogler, som danner grundmønstret, ligger som perler på snor og spidserne for enden af sjalet, giver en smuk afslutning.
Fakta omkring sjalet er:
Mønster: Shetland Triangle fra bogen Wrapstyle
Garn: En tråd Duo Merino og en tråd Lucca Fino (farve ux37)
Garnforbrug: Ialt 148 gram
Nu mangler jeg kun, at Ella kommer forbi og gør krav på sjalet. Indtil hun gør det, kan jeg beundre farven, når jeg går forbi den lilla sky, som ligger ude i gangen og venter.
16 kommentarer
Lene H. Kleist
31. august 2013 at 03:17Jeg er helt vild med opskriften til sjalen, men kan ikke skaffe den her på Grønland. Jeg kunne tænke mig og strikke den i moskusgarn. Jeg har forsøgt og finde en passende strikkeopskrift til tykt og fjedret moskusgarn, der ikke har for små mønster, og hver gang jeg ser dine sjaler, ved jeg bare, at jeg måske ikke kan finde samme opskrift heroppe. Du vil vel ikke dele din opskrift. Jeg fortsætter ellers med og finde den rette opskrift, men forgæves.
Med venlig hilsen
Lene Holm Kleist
Nuuk, Grønland
Liselotte
31. august 2013 at 09:37Kære Lene, du kan købe opskriften lige her :-)
Liselotte
5. maj 2008 at 18:36Tak for roserne til sjalet, som er blevet helt rigtigt til hende, som det er tiltænkt :-)
Merete
5. maj 2008 at 18:18For et nydelig sjal! Jeg blir fristet til å starte på et nytt strikketøy!
siggen
5. maj 2008 at 16:05Aldeles nydelig!
Mille
5. maj 2008 at 15:33Det er rigtigt smukt sjalet/mönsteret, og mht Finland så har de jo osse mumitroldene.
I Jukkasjärvi har de et ishotel, om vinteren, nybygget hvert eneste år!
Liselotte
5. maj 2008 at 10:25Åh, det var dejligt Ella :-)
Allerbedst var det sidste, men jeg er glad for, at du også kan lide sjalet. Det ligger og venter på dig :-)
Ella
5. maj 2008 at 10:20Jeg er den heldigste lillaella i hele verden. Jeg kan næsten ikke vente med at blive lilla om skuldrene.
Hold da op, Liselotte – hvor er det smukt – det er kunst og jeg elsker det allerede – og dig :-)
Liselotte
5. maj 2008 at 10:11Tak Deborah og jeg håber, at hun bliver glad for det :-)
Deborah
5. maj 2008 at 10:06Det er bare superflot, og som du siger et dejligt mønster. Det bliver Ella helt vild med, det vil jeg vædde på! Hun er heldig!
Liselotte
5. maj 2008 at 09:39Jeannette Mariae, tak skal du have. Jeg håber, at sjalet gør lykke, når det når frem til modtageren :-)
Jeannette Mariae
5. maj 2008 at 09:38Smuk farve – smuk præstation. Hun er heldig – hende Ella ;-)
Liselotte
5. maj 2008 at 09:36Jeg er helt sikker på, at det vil klæde Ella, men der er garanteret andre, det også ville klæde. De ville til gengæld ikke ligne hende, så jeg holder fast, indtil hun banker på ;-)
et cetera
5. maj 2008 at 09:31Hun skal skynde sig, hende Ella, ellers er der helt sikkert andre der kommer forbi og gør krav på dét sjal ;-) – men om det ville klæde dem lige så godt som det klæder Ella? Det virker til, helt og aldeles, at være et Ella-sjal :-)
Liselotte
5. maj 2008 at 09:03Tak og i lige måde, Fru Koch – vi to snupper en af de der mandage, hvor der er plads til at vågne meget langsomt… og det er SKØNT :-)
kokken på blokken
5. maj 2008 at 09:01Ella er heldig med dig – og du er heldig med hende! Og hvor er det smukt det er helt igennem et Ella-sjal! God dag til dig her fra vestjylland :-)