Bænken(e)

Engang for i hvert fald to år siden var der tilbud i et byggemarked på små havebænke. De var ikke bare billige, men rigtigt billige, fordi kartonerne havde ligget udenfor i regnen og var blevet våde, uformelige og svære at fragte nogen steder, men jeg havde en bus, så der røg tre styk ind bagi i bilen.

Siden har ingen gidet samle dem. De har stået under tag, men det er vist også det pæneste der er at sige om den interesse, vi har vist dem. I dag var Annemette her og hvad var så mere nærliggende…

Vi gik til den med krum hals og efter ikke ret lang tid, stod den første bænk klar.

En lille, nydelig bænk, som blev indviet med maner. Jeg var klar, for der var jo yderligere to bænke, men så rejste Annemette sig og sagde “Ja, så ved du, hvordan man gør” og gik…

Og ikke nok med at hun gik. Hun stak af! Hun kørte retur til kolonihaven og Heidi og hvem kan forstå det, når jeg stadig havde to bænke stående i papkasser på terrassen, men der var ikke noget at gøre. Hun satte sig ind i bilen og kørte sydover og så var der kun én ting at gøre…

Jeg måtte ind og overtale Oline til manuelt arbejde, hvilket er en kunst i sig selv, men da jeg lovede hende, at hun måtte bestemme, hvor bænkene skulle stå efterfølgende, hoppede hun på tjansen.

Nu har vi fået tre små og meget hyggelige steder at sidde i haven. Oline har valgt steder, som omkranses af høje træer og det kan jeg lide. Hendes placering var ikke noget ringe bytte for tre samlede bænke. Jeg synes, at jeg har gjort en god forretning på mere end én måde.