Tur/retur

Åse kom på arbejde, for hvem kan finde til Sæsing uden? Ikke os, så Annemette blev præsenteret…

“Her er Åse, sig pænt goddag… og det er stadig dig, der bestemmer farten og lad os så komme af sted…” og så tog vi motorvejen nordpå med godt humør, gave, fedt i håret, læbestift og strygefolder, så det var en fornøjelse.

Strygefolderne holdt ikke engang til efter tunnelen, men ikke desto mindre så mit selskab hamrende godt ud, da vi ankom og så kan det ikke gå helt galt, er min overbevisning. De er forøvrigt medlemmer af DHSK eller med andre ord De Hvide Skjorters Klub. Gæt hvad jeg havde på…

Det blev en eftermiddag og aften i godt selskab. Der var mange vi ikke kendte, men der er potentiale i den slags og så var der forøvrigt alle dem vi så udmærket kendte, men alt for sjældent ser. Der blev ikke sparet tungebånd, kan jeg røbe.

Hjemme igen var vi tidsnok til at lokke mor med i Ådalen. Maverne havde godt af en travetur i den sidste sol og man snakker dejligt, når man traver gennem landskabet. Nu er vi trætte, mætte og vist egentlig ikke til meget andet end ingenting. Det er i orden efter dagens indsats.