Hvordan fik jeg den tjans?

Jeg nåede at konstatere, at haven er der endnu og er allersmukkest, når den ses nede fra skoven med solen stående ned over verden. Bladhanget er ikke tæt endnu nede i skoven, men det er på vej og med tiden, bliver der helt tæt og hyggeligt, inde under træerne.

Så satte jeg mig ned et øjeblik, nød at solen skinnede og besluttede mig for, at jeg ville være bare lidt aktiv. Jeg vandede, pillede visne blomster og hyggede mig i det hele taget med, at der var vejr til det her terrassehygge, som jeg elsker så højt.

Der er jo allerede snerten af sommerstemning derude, for der er kommet lidt blomster i nogle af krukkerne og der er enkelte hjørner, som næsten ligner en junidag.

Til sidst skulle mine Dahlia klippes. Blomsterne skulle med indenfor, for jo flere jeg klipper, jo flere kommer der, så det ville være dumt ikke at nyde dem indendørs også. Som sagt, så gjort. En lille håndfuld blev det til.

De lyste op på hjørnet af spisebordet, hvor de fandt en fin plads. Jeg fandt nogle af de små vaser og et enkelt glas, så de havde lidt vand og en chance for at leve mere end en eftermiddag. Ah, sagde jeg så…

Beundringen ville ingen have taget, hvis det ikke var fordi Kenneth kom og insisterede på, at jeg tog med ud at handle, så det gjorde jeg naturligvis.

Nu lugter hele matriklen som et skummelt, mørkt og lusket værtshus. Det samme gør jeg!

Kenneth smed en halv liter øl på køkkengulvet, lige da vi kom indenfor herhjemme. Jeg har fået æren af at fjerne det igen. Jeg forstår ikke hvorfor… Jeg hader lugten af øl.