Jeg brænder billeder ned på cd’er. Jeg har været i gang siden i eftermiddags. Nu er jeg stoppet. Jeg er nået til september 2006. Det har været en bevægende eftermiddag og aften.
“Nå, hun er stoppet ved september 2006. Gad vide om der er en grund til det?”, spørger du måske dig selv om. Ja, selvfølgelig er der det. Jeg har tudet øjnene ud af hovedet. Jeg har ikke flere tårer og om et øjeblik når jeg til de allersidste billeder af Alexander. Jeg må godt trække tiden og samle tårer, inden jeg tager det sidste ryk. Ja, jeg må.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
26 kommentarer
Anja ligenu
4. maj 2008 at 12:58Kram. I dag skinner solen :-)
Liselotte
2. maj 2008 at 16:16Jeg skal sørge for at få dem brændt i en fart, skal jeg :-)
– god weekend herfra også :-)
kagekonen
2. maj 2008 at 15:37som du selv siger, den slags tunge øjeblikke vil blive ved med at vende tilbage, det gode er, at du og I tør være I dem, – de der tunge og svære øjeblikke… Og gru og rædsel om de uerstattelige og helt uvurderlige billeder gik tabt, – den tanke tør jeg slet ikke tænke.
God weekend til jer alle deroppe nordpå.
Deborah
2. maj 2008 at 13:34Sender lige en krammer fra mig også!
Jeannette Mariae
2. maj 2008 at 11:37Ja, Liselotte – de er tunge ;-)
Liselotte
2. maj 2008 at 11:35Disse øjeblikke bliver ved med at vende tilbage, er jeg sikker på. Det er sådan det må være, når man har mistet. De øjeblikke skræmmer mig ikke, men de er tunge.
Jeannette Mariae
2. maj 2008 at 10:53Godt du kan græde og godt du får ryddet om og afsluttet – bare for denne gang. Du ved, at der kommer mange stunder som disse, der har allerede været mange, sådan er det… Og det er godt. Livet er så smukt Liselotte, der er så mange facetter. Dem mærker vi alle. Det er mange, mange år siden, at jeg mistede mit barn, men han følger mig gudskelov hele livet igennem, selvom han befinder sig andetsteds. Jeg mærker ham dagligt – det er ikke sørgeligt, det er godt. Sender gode tanker til dig og takker dig for, at du deler. Det hjælper mig… ;-)
kokken på blokken
2. maj 2008 at 10:13ja-du må og du skal! Krammer…..
Liselotte
2. maj 2008 at 10:04Tak Maria :-)
Maria Jensen
2. maj 2008 at 10:01ord rækker ikke!
DERFOR KNUS
MARIA
Liselotte
2. maj 2008 at 09:51Ja, tænk om de gik tabt… så arbejdet SKAL gøres, men jeg tager det i småbidder. Ikke flere billeder foreløbig. Nu er det weekend :-)
Rikke
2. maj 2008 at 09:26Sender dig gode tanker – ordnede selv billeder i går, blev selv ramt undervejs – men nu er 372 sendt til fremkaldelse – proces og resultat føles godt.
Giv dig tid og pas på dig selv undervejs
gode tanker fra Albertslund til Ålborg….
Helle K.
2. maj 2008 at 09:22Det er en stor mundfuld du er i gang med at tage – men godt at du tager den i småbidder, ellers kunne du måske ikke få dig selv hel igennem… en let arm om skulderen til dig, når du tager den næste.
Marianne
2. maj 2008 at 09:21Men det skal til og det er godt du får brændt billederne ned – for tænkt hvis de gik tabt….. Jeg tror det er gode tåre – de skal nemlig til for at du kan trække vejret bedre og dybere. Du er i mine tanker :-)
Liselotte
2. maj 2008 at 07:33Jo, men det behøvede ikke være nu… så det er vist min egen skyld, at det falder sammen med farvel til bussen. Det går jo alligevel :-)
Heidi
2. maj 2008 at 07:30Puh, LiseLotte, og så falder det lige samtidig med at I vinker farvel til Caravellen!
Den eneste vej ud er igennem – og du går troligt skridt for skridt.
Gode tanker til dig i dag.
Liselotte
2. maj 2008 at 07:25Det trækker tårer, men sådan skal det være. Det gør ingenting, men det er barske timer, der venter forude. Jeg trækker vejret dybt, inden jeg går i gang… og det bliver ikke i dag…
Lene
2. maj 2008 at 07:17Det er hårdt, så det er ikke så sært at tårerne kommer. knus
Charlotte illum Larsen
2. maj 2008 at 07:04Uha – den er altså barsk – jeg holder din hånd og aer dig lidt på kinden. Mange hilsner fra Ærø
Liselotte
2. maj 2008 at 07:03Maria, det er svært at se de billeder igennem. Sådan er det bare… men jeg gør det, for sådan skal det også være og ind imellem gør livet ondt.
Bop, tak :-)
Bop
1. maj 2008 at 23:01Du får lie en krammer herfra.
Maria
1. maj 2008 at 22:57det var akkurat på det tidspunktet at jeg fant bloggen din og begynte å lese dine skriverier………..ikke vanskelig å forstå at det er emosjonelle øyeblikk du nå opplever….. Vil bare si at du har en utrolig evne til å formidle med ord essensen av det som er viktig her i livet og du åpner øynene våre til å se vårt eget liv klarere. ha en god natt!
Liselotte
1. maj 2008 at 22:23Tak Irene, det hjalp, som altid :-)
Irene
1. maj 2008 at 22:22Puuuuust med knus på!
Liselotte
1. maj 2008 at 22:20Jeg vil tage den tid, som er nødvendig. Nu var pausen nødvendig. Sådan er det bare :-)
Marianne L
1. maj 2008 at 22:13Kære Liselotte- du ikke bare må , du skal trække tiden og give dig rigtig, rigtig god tid. Tiden må godt stå stille et lille stykke tid når bare man ikke går i stå – og det er der vist ingen fare for. En god nats søvn vil gøre dine øjne og sjæl godt.
Kærlige tanker fra Marianne