2

Forår, eller…

Det er blevet forår...

Jeg havde lige fundet forårsskoene frem, da det begyndte at regne. Hvad er det for en ulykke? Jeg vil have bare tæer og sko. Ikke gummistøvler. Nu løber himlen over…

Jeg tænker, at det må stoppe igen, men det ser ikke ud til at blive foreløbig. Himlen er grå og ensfarvet uden opmuntrende huller, så det er vist gummistøvlerne, der må holde for om et øjeblik, når jeg vil smutte udenfor en tur. Jeg skal have ny muld til et par planter. Jeg hygger mig vældigt med den slags sysler, for det kan foregå i tørvejr på terrassen og der er geranier, som trænger…

Geranier

Dagen løber stille og roligt af sted. Jeg hygger mig med ikke at have planer, men kun lade lyst og tilfælde bestemme. I morgen er arbejdsdag, men kun en enkelt time fra morgenstunden, så dette her er lige så godt som en lille ferie og jeg nyder det.

For et øjeblik siden havde jeg Ella i telefonen. Det er altid dejligt, men allerbedst var, at jeg kunne prale med at have modtaget en dejlig mail fra Ole. Den slags gør dagen lysere og så måtte jeg jo lige røbe, at det lilla sjal naturligvis er til hende. Jeg tror, at hun blev glad, så måske jeg også skal investere lidt tid i det i dag. Der er jo timer nok at tage af.

Nej, jeg har ikke støvsuget. Endnu. Måske jeg bare skal bede Annemette og Heidi iføre sig en sikkerhedsline, inden de træder indenfor. Det gider de garanteret godt og så slipper jeg ;-)

Du vil sikkert også kunne lide