Hæklemarathon

Jeg er nået til kanten. Den der nærmest uendelige kant, som er uundgåelig og bare skal overståes, men smukt bliver det og så er arbejdet jo ikke forgæves.

Alle lapperne er syet sammen. Alle trådender er hæftet og klippet. Nu er der 170 centimeter tørklæde, som skal have tre rækker fastmasker i én grøn farve og herefter endnu en række fastmasker og dernæst en række muslinger i en anden og mørkere grøn farve.

Jeg hækler kanterne i nogle rester Drops Alpaca, som lå på hylden og længtes efter en funktion. Den fik de nu, så det er bare med at blive færdig, så tørklædet kan skylles op og presses i facon. Lige nu er det buler og bølger, som præger hækletøjet, men det ender fint, når det er færdigt, er jeg sikker på.

Der er lang vej endnu og jeg gider ikke tælle meter, men ved godt, at det kræver tålmodighed. Jeg finder den lige frem og klør på.