Og så lød der et skrig, som var de fineste gyserfilm værdige…
Der er en mus! Der er en mus herinde! Den løb lige omkring mine tæer! Den gjorde!
Ja, nu har jeg altså fanget den, men for pokker hvor det er morsomt, når store Kenneth møder lille mus. Om jeg forstår det… men hvad pokker gjorde den mus også i mit soveværelse. Der er ingenting at spise. Ingenting at hygge sig med. Den kunne for pokker være blevet oppe i køkkenet. Nu sover han jo ikke i en uge ;-)
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
15 kommentarer
Liselotte
29. april 2008 at 16:58Oskar kigger bare på musene og vender så ryggen til. Han er ikke meget bevendt i den boldgade.
Jeg er lige kommet hjem. Jeg har ikke hørt om flere mus endnu, men mon ikke der kunne komme et par stykker mere forbi…
Louise
29. april 2008 at 15:42Hehe – Af samme årsag er filmen “Anaconda” forbud herhjemme hos os :)) Man får jo helt ondt af musen :)
Helle
29. april 2008 at 15:30HAHA, det kunne ha været min “store stærke mand”.
Nadia
29. april 2008 at 15:13Mænd!!!
Hanne
29. april 2008 at 14:49Ja, den mus havde ikke fået lov til at være længe indendøre hos os. Hera er en habil muse-rottefænger og opdager dem længe inden vi andre. Er Oskar ikke til mus ?
Maria Jensen
29. april 2008 at 13:52Stakkels mand.
Selv har har jeg en total irrationel angst for duer!
Herhjemme tager kattene sig af musene.
knus Maria
Helle K.
29. april 2008 at 13:27Nå ja så kan han så meget andet :)
Det minder om min mor. Da jeg var barn sagde hun altid, at der ikke var grund til at være bange for en mus – indtil katten kom indenfor med en – så stod hun på en stol og så dum ud ;) Jeg er derimod ikke bange for hverken mus eller andet kryb, så noget godt kom der ud af det. :)
Stine
29. april 2008 at 12:03Jeg forstår ham altså godt. Vi havde mus da jeg gik på efterskole, forestil dig 5 småpiger som først opdagede en mus i lejligheden. Det resulterede i meget skrigeri og en musefælde – men da de ikke døde i den fælde var der fortsat skrigeri. Først den sidste uge opdagede vi hvor musereden lå… ;-)
Bambi72
29. april 2008 at 11:01Ha ha kan lige se det for mig :-D
Stina
29. april 2008 at 10:30Heh ham herhjemme er endnu værrer. Han kan ikke tåle synet af en edderkop. Her har vi dog heldigvis kattene til at tage sig af den slags. De bliver svært begejstrede når det sker :)
kagekonen
29. april 2008 at 10:19den stakkel… jeg har det nu mere som dig, men husker tydeligt da jeg for rigtig mange år siden skulle smide et stykke køkkenrulle i skraldespanden og ikke kiggede mens jeg lagde det i, – og pludselig var der noget lunt og loddent der rørte min hånd… der blev jeg også både skrigende og bleg.
kokken på blokken
29. april 2008 at 09:14hmmmm…..
Liselotte
29. april 2008 at 08:47Jamen jeg er sød ved ham. Jeg har ikke grund til at være andet, men jeg griner altså lidt… undskyld ;-)
MrsCute
29. april 2008 at 08:46Så kan han heldigvis så meget andet ;-)
kokken på blokken
29. april 2008 at 08:43Åh lov mig nu at være sød ved ham – sagde een der lider frygteligt af muso-fobi!!!! Synes ikke der er megen medlidenhed at spore mellem linierne, men det kan naturligvis være mig der tager fejl ;-) God dag til jer ….