Og han er så nem, at det er til at græde over… men jeg holder min mund og lader som om, jeg ingenting hører…
Faaaaaar? Kan jeg lige få et kvarter mere? Jeg er klar til at gå i seng bagefter…
Der bliver ikke sat ord på, for de ved, hvad jeg mener, men jeg kan omtrent se ham nikke stille i hendes retning og bagefter kan jeg høre hendes bare tæer trippe hen over stuegulvet.
Det er ham, der vækker i morgen!
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
5 kommentarer
Maria Jensen
29. april 2008 at 11:43:-) et interessant studie mænd og deres døtre!
Ligegyldigt HVOR karakterfast manden måtte være kan han ikke stå for sin “Lille pige” og hun stod selv op! “Snyd” eller engentlig fedt!
Med frihed følger ansvar!
knus Maria
Liselotte
29. april 2008 at 08:33Åh, som hun kan sno ham… og hun stod selv op denne morgen, så han slap. Det er ikke helt rimeligt, synes jeg ;-)
Susan
28. april 2008 at 23:43HA HA HA HA, ja det kender vi slet slet ikke til her i familien!!!
(og jeg antager dig ikke for sa naiv at du tror paa den )
Fríða
28. april 2008 at 23:34har selv to dötre og et pigebarnebarn, og har af erfaring opgivet at blande mig i det.
kh.fra Island
Frida
Ella
28. april 2008 at 23:22Jeps, omkring enhver piges lillefinger, sidder der en far – eller noget ;-)