Bjælden i jorden

Stædighed gjorde, at jeg fik kobjælderne i jorden i går aftes. De trængte og de pynter nede i et bed, som stadig er bart og uden ret meget kønt at kigge på.

Lupiner og Katost er på vej op af jorden, men endnu er der kun ukrudt og visne blade dernede. Kobjælden er det første forårstegn, for jeg har ingen forårsløg i bedet. Hvorfor det er sådan ved jeg ikke, men hele det tidlige forår ser vi alligevel ikke bedet. Det ligger nede i haven og uden at være udenfor, kan vi alligevel ikke se det, så det er aldrig faldet mig ind, at lægge tulipaner og hyacinter i den jord.

Kobjælden eller Pulsatilla vulgaris, som den også hedder, er egentlig giftig og ikke en plante for en børnehave. Hele planten er giftig og rører man for meget ved den, kan man ende med hudirritation og eksem. Den anvendes faktisk homøopatisk til behandling af blandt andet hudproblemer. Når først den er sat i haven, skal man lade den stå og ikke lade sig friste til at plukke blomsterne.

Kobjælden sår sig villigt og kan godt flyttes, men man skal vente, til den har en vis størrelse, hvis man vil have held til at flytte den. I min forrige have, var jeg en smule for ivrig. Det tåler den ikke.

Forude venter også hvide og rosa bjælder. De kan bare komme an.