I morges var der ingen vej udenom. Jeg er en af de få tolke med en efteruddannelse, som var efterspurgt i dag, så det var op med de første solsorte, i bad og af sted. Heldigvis i selskab med en god kollega. Hun kunne kompensere for den manglende søvn med sine gode historier, så vi nåede fint til bestemmelsesstedet og fik leveret den vare, vi sælger.
Bagefter var jeg flad som en fregne. Igen måtte jeg kapitulere og da vi kom hjem igen, måtte jeg sende hende videre ud i verden, mens jeg måtte erkende, at jeg var startet for tidligt på arbejde. Hurtigt op for at handle ind til noget aftensmad til Oline og jeg. Jeg mødte min chef. Hun og jeg var lige ringe, men af forskellige årsager, så vi kunne rigtigt have ondt af hinanden. Vi ønskede gensidig god bedring og så monterede jeg bussen og kørte retur til Tjørnevang.
Siden sov jeg. Helt til for et øjeblik siden, hvor jeg vågnede med pudemærker på kinden og duften af ristet franskbrød i næsen. Oline kan heldigvis klare sig selv, så hun var – på trods af host og hvad ved jeg – i gang med at indtage noget, som kunne ligne en meget sen morgenmad. Eller hyggemad. Eller bare noget i maven, for det skal til, når man er syg. Hun skulle have chokolademadder. Det er i orden med mig, så længe hun spiser lidt.
Jeg skulle have frisk luft og tog en hurtig tur i haven. Kastanjen viser lys nu…
Der sker noget hver eneste dag ude i min have. Det elsker jeg. Måske jeg lige kan nå at nyde lidt af det gode vejr, inden det er slut. I morgen skulle skyerne vist ankomme. Herefter skulle regnen vente lige om hjørnet. Træerne vokser jo ikke ind i himlen, selvom de ind imellem kan ligne noget der gør.
12 kommentarer
Liselotte
24. april 2008 at 14:55Ja, det er sørme en genstridig virus, men ikke andet. Jeg skal tage den med ro og bare vente på, at jeg med tiden får det bedre. Åh ja, det er jo lige noget for en utålmodig sjæl som mig… ;-)
Marianne
24. april 2008 at 07:07Sikke en “tudse” der har bidt sig fast i det nordjyske – jeg håber at den snart forsvinder så du og familien kan få energien tilbage….
Catarina
24. april 2008 at 06:38God bedring – og tag nu ikke af sted førdu er i stand til det. Ting tager nu engang den tid ting tager.
Måske lægen skulle have et besøg?
Liselotte
23. april 2008 at 22:58Ja, den virus har sørme bidt sig fast. Tidligere i dag kunne min chef fortælle, at en af mine kolleger er syg på 3. uge med en unavngiven virus. Jeg håber sørme ikke, at det er den, der er hoppet på mig også ;-)
Et tæppe og så i et stille solhjørne. Uhm… men det skulle vist have været i dag, for i morgen kommer skyerne vist desværre.
Jeg skal knuskramme Oline. Det lover jeg :-)
Lene
23. april 2008 at 22:37Den virus har godt nok sat sig fast. Nu må den gerne hoppe sin vej. Jeg krydser fingre for at regnen udebliver lidt endnu, det kan landmænd, Liselotte og vi andre godt bruge :-)
Hanne
23. april 2008 at 21:52Sådan en dejlig have kan man da kun elske…mon ikke man kunne blive hurtig rask udenfor med et tæppe godt omkring sig og så en varm solstråle :)
Kirsten W
23. april 2008 at 21:07Kjäreste Liselotte, pas pä dig selv.
Pligter og arbejde ja, dit helbred er du ene og alene ansvarlig for..
Oline er en herlig datter.. Oh nyd hende, kram hende, hvis hun vil.
Snus til hende …skönt.
Irene
23. april 2008 at 18:31Nu vil jeg gå til yoga og derefter vil jeg valse direkte i seng med håbet om pudekindmønster, jeg trænger og træerne, ja, de vokser altså ind i himlen! ;-)
God bedring putte!
Liselotte
23. april 2008 at 18:13Tak Fru Koch, jeg nyder stille, at solen stadig er her. Her er dejligt at være og en flad fregne kan vel samle energi med tiden, så det er planen for i aften :-)
kokken på blokken
23. april 2008 at 18:03Jeg ønsker den flade fregne en rigtig god aften, og nyd det nu mens solen stadig er her og jeg krydser gerne alt hvad krydses kan …. kram til Gug fra vest ….
Liselotte
23. april 2008 at 17:52Jeg skal gerne krydse :-)
fisker & fernández
23. april 2008 at 17:36Hvis vi krydser fingre og oensker alt hvad vi overhovedet kan, er der en mulighed for, at traeerne vokser ind i himlen alligevel og at foraaret bliver en for en stund. Jeg ved, at det kan lykkes ;-)