12

For tidligt ude…

I morges var der ingen vej udenom. Jeg er en af de få tolke med en efteruddannelse, som var efterspurgt i dag, så det var op med de første solsorte, i bad og af sted. Heldigvis i selskab med en god kollega. Hun kunne kompensere for den manglende søvn med sine gode historier, så vi nåede fint til bestemmelsesstedet og fik leveret den vare, vi sælger.

Bagefter var jeg flad som en fregne. Igen måtte jeg kapitulere og da vi kom hjem igen, måtte jeg sende hende videre ud i verden, mens jeg måtte erkende, at jeg var startet for tidligt på arbejde. Hurtigt op for at handle ind til noget aftensmad til Oline og jeg. Jeg mødte min chef. Hun og jeg var lige ringe, men af forskellige årsager, så vi kunne rigtigt have ondt af hinanden. Vi ønskede gensidig god bedring og så monterede jeg bussen og kørte retur til Tjørnevang.

Siden sov jeg. Helt til for et øjeblik siden, hvor jeg vågnede med pudemærker på kinden og duften af ristet franskbrød i næsen. Oline kan heldigvis klare sig selv, så hun var – på trods af host og hvad ved jeg – i gang med at indtage noget, som kunne ligne en meget sen morgenmad. Eller hyggemad. Eller bare noget i maven, for det skal til, når man er syg. Hun skulle have chokolademadder. Det er i orden med mig, så længe hun spiser lidt.

Jeg skulle have frisk luft og tog en hurtig tur i haven. Kastanjen viser lys nu…

Kastanjelys

Der sker noget hver eneste dag ude i min have. Det elsker jeg. Måske jeg lige kan nå at nyde lidt af det gode vejr, inden det er slut. I morgen skulle skyerne vist ankomme. Herefter skulle regnen vente lige om hjørnet. Træerne vokser jo ikke ind i himlen, selvom de ind imellem kan ligne noget der gør.

Du vil sikkert også kunne lide