Kenneth lægger pigsten på gårdspladsen. Ja, han er naturligvis stoppet for i dag, men han er i gang. Han fylder hul ud. Et gammelt, lidt underligt og trekantet bed, som engang indeholdt japanske kvæder, lidt stauder og ind imellem lige rigeligt med ukrudt, bliver nu sløjfet til fordel for nogle flere kvadratmeter pigsten.
Jeg ville ønske, at jeg kunne være med. Jeg elsker den slags puslespil.
Planen er, at vi med tiden vil plante en lille, spinkel allé ned langs kanten af gårdspladsen ud mod den sti, der anes i baggrunden. Vi kan ikke bestemme os for hvilke små træer ville klæde det lille stykke, så i første omgang kommer der sten på. De kan altid pilles op igen, når vi endelig beslutter os, men det er en smule vanskeligt, fordi vi gerne vil have små træer, men ikke for brede kroner og i grunden heller ikke for lave, for så kan ingen passere under dem og… sådan kunne jeg blive ved i en evighed.
Kender jeg os ret, kommer der ingen træer, men i stedet får den eksisterende bøgehæk lov til at vokse op og omkranse stien. Sådan ser der sikkert ud om 10 år. Vi kunne nemlig ikke tage en beslutning.
8 kommentarer
Liselotte
19. april 2008 at 18:26Ja, de kunne være utroligt smukke i det tidlige forår… :-)
visitsen
19. april 2008 at 18:25Magnolier – der er hverken træ eller busk (eller de er jo en busk der kan stammes op som et træ) og så er de, de smukkeste forårsbebudere i verden
Og de findes i utallige størrelser
Liselotte
19. april 2008 at 11:13Gårdspladsen er i forvejen belagt med pigsten, så det er kun et hjørne af den, som skal laves. Hjørnet har været anvendt som bed, men vi synes ikke, at det fungerer, så nu nedlægger vi det og planter i stedet nogle træer… altså når vi får os bestemt for sorten ;-)
Bambi72
19. april 2008 at 11:00Det er da en drøn flot gårdsplads I får der :-D
Liselotte
19. april 2008 at 09:43Palle, pigsten er granitsten i varierende størrelse, som lægges i sand og egentlig er det vel bare den allerførste form for brosten :-)
Charlotte, rødtjørnen bliver lidt for stor til den plads, for faktisk er den meget kneben. Det skal være nogle små træer, men de findes da også. Vi skal bare bestemme os ;-)
Jeannette Mariae, det tager en evighed, men det bliver nemlig smukt. Det glæder øjet hver eneste dag :-)
God weekend til dig også :-)
Jeannette Mariae
19. april 2008 at 08:24Vi har også gennem længere tid været i gang med vores sten- projekt på gårdspladsen. Det tager en evighed, men hvor bliver det flot. Det gør det sandelig også hos Jer. Der er nu noget over en stenbelagt. Det skaber miljø og man bliver aldrig træt at at kikke på det. Det lyder også fantastisk med en lille alle af træer. Spændende hvad I vælger, hvis I vælger… Ønsker dig en dejlig weekend i det fri ;-)
Charlotte T.
19. april 2008 at 03:08Hej Liselotte. Jeg kan lige forestille en række rød tjørn som allé.
De er med til at sætte gang i smukke forårsfarvet.
Tak for din dejlige blok jeg læser hver dag. Jeg bliver inspireret og er ved at arbejde mig hen mod at komme videre fra min strømpestrikning.
Hilsen fra Provence
Palle
19. april 2008 at 02:43Jeg haraldrig før hørt ordet pigsten. Hvad står det for jeg mener jeg kan godt se det er sten, ikke brosten men som sådan bare sten i en given størrelse?