Sikke en dag…

Så er de her… igen og hilser solen velkommen. Jeg bliver ikke irriteret, men synes egentlig bare, at de er kønne og skal have plads, men i begrænset omfang. Det er vi ikke helt enige om, så jeg fjerner dem, når jeg ser dem, men denne her får nu lov til at stå og gløde og glæde lidt endnu.

På terrassens lune træplanker ligger Oskar og suger kraften ud af solen. Kan du mærke det? Han gør sit bedste, mens han nyder, at tiden nu igen er til udeliv. Køkkendøren står åben hele dagen. Den friske luft fejer indenfor og bringer duften af forår. Det kan vi lide.

På en solplet sidder Mariehønen Evigglad og nyder, at solen igen er fremme. Jeg tripper lidt frem og tilbage mellem ude og inde, for jeg er fortsat temmelig forkølet og dermed også temmelig lysfølsom. I solen nyser jeg om og om igen, men det er svært ikke at være der, når den endelig er her.

Jeg trænger til terrasseliv. Jeg trænger til blomsterpotter, som fyldes med frisk muld og nye, sprøde sommerplanter. Jeg trænger til at se tingene gro og grønnes. Blade på træerne mangler endnu, men det kan ikke vare længe, før de første springer. Jeg glæder mig.

I morgen håber jeg at være frisk igen. Så vil jeg så frygteligt gerne, at vi får gang i at skabe det haverum, som skal danne rammen om de næste mange måneder. Jeg kan slet ikke vente til tiden med udeaftener i eftervarme, duften af grillen og lyden af børn, som leger i nabolaget. Jeg vil se blomster, dufte urter og sanse jord. Jeg vil have bål og lave snobrød. Jeg vil have en supersommer, men i dag er nu slet ikke så ringe endda.