I mørket er alle katte grå og i solen er mit nye projekt det også. Der er gang i endnu en Liselotte og denne gang i en skøn blanding af Alpaca og Shetlandsuld. Jeg tog lige et par pinde i den sidste solstribe. Den slags gør godt langt ned i maven.
Denne gang er intentionen et lidt lettere udgave. Ikke mindre varm, men mere luftig og let i udtrykket. Effekten opnår jeg delvist ved at blande ulden med alpaca, men for rigtigt at gøre den luftig, har jeg skiftet pindestørrelse til en femmer i stedet for den angivne 4½. Det giver et meget lettere strikketøj, som virker mindre kompakt og meget, meget lækkert. Jeg er foreløbig meget tilfreds med resultatet.
Da jeg skulle gå en halv pindestørrelse op, kunne det ikke undgås, at jeg samtidig måtte mindst én størrelse ned i strik. Garnkvaliteten sammenholdt med pinden gjorde faktisk, at jeg endte med at gå to størrelser ned. Mine nye KnitPicks skulle vise sig at være en gave i den forbindelse…
Jeg lavede først en strikkeprøve, som faktisk viste mig, at jeg skulle de to størrelser ned, men jeg syntes selv, at det var en voldsom masse masker, jeg ikke skulle slå op. Jeg valgte nu alligevel at tro på testlappen, slog masker op og begyndte at strikke.
Under normale omstændigheder ville jeg nu sidde med så mange masker på pinden, at det ville være umuligt at strække strikketøjet ud i fuld bredde, men med KnitPicks og en af de rigeligt lange wirer tog det kun et øjeblik at konstatere, at trøjen passer perfekt. De strikkepinde er altså en gave i mere end én forstand.
Jeg strikker ufortrødent videre. Jeg er foreløbig halvvejs med bullen. Det går friskt derud af :-)
7 kommentarer
Liselotte
20. april 2008 at 11:21Donald, du er så SØD, er du :-)
Anne, tak skal du have. Det der lyser mest på mig lige nu er min næse ;-)
Helle, nej, det ved jeg ikke, men det kan du sikkert se ude på deres hjemmeside.
Hannah, kopper er fra en lokal kunstner. Jeg er vild med både far og datters ting. Teen er en Kusmi te. Måske det hjælper, når du søger.
Hannah Reber
20. april 2008 at 11:11En sen morgenhilsen fra Martigny tæt ved Alperne. Jeg leder efter et ling til de berømte hønsekopper,skåle osv. og St. petersburg the giver sjove resultater på google. lol. Er der en der kan hjælpe mig? Jeg håber du har det bedrer Liselotte og pas nu på dig selvom det er varmt udenfor nu.
Helle
20. april 2008 at 11:08Hej.
De der Knitpicks: Ved du om de/hvor de forhandles mindre end 3,5 mm?
Anne Dyrholm Stange
20. april 2008 at 10:48Det kan godt være, at trøjen er en grå Liselotte, men det er du godt nok ikke, du stråler i alle regnbuens farver, både inden i og udenpå.
Ha’ en vidunderlig søndag i solen :-)
Donald
20. april 2008 at 08:11Du bliver bare så lækker i den “Liselotte”-model. Hils Kenneth, den heldige mand:-)
Liselotte
19. april 2008 at 19:55Anne, jeg syn’s de er geniale :-)
Anne, Mandagspigen
19. april 2008 at 19:49jeg tror da lige jeg kender nogle mennesker som jeg vil “lufte” et ønske overfor…det lyder genialt med de strikkepinde….. ( Opråb…billige “lettere” brugte pinde til salg :-) )
nå nå lettere og lettere det er måske så meget sagt??