Geranieduft

Min nye balsamgeranium står i vindueskarmen og blomstrer. Den dufter lidt af tyggegummi, når man kærtegner bladene. Den er meget speciel, men smuk med de små, spinkle blomster.

Mit bord er ryddet. Der er udsyn til orden og bordplade, som jeg kan lide det. Huset er stille. Jeg er den eneste, som er oppe. Kenneth er kørt meget tidligt i morges og vi ser ham ikke før sidst på dagen, Oline sover og Oskar gør det samme, så der er ingen til at forstyrre min formiddag. Den bliver akkurat, som jeg elsker den. Fuld af stille sysler, lystbetonede overspringshandlinger og lidt vasketøj.

Udenfor skinner solen fra en skyfri og blå himmel. Den lokker, men jeg placerer energien i de overlevende geranier, som bliver plukket og gjort klar til endnu en sæson. En rosengeranium, en egeløvsgeranium og en ingefærgeranium overlevede vinteren i min vindueskarm. De ser ud til at trives med de nye mængder lys, så der er håb for dem.

I løbet af kort tid vil jeg sørge for at formere dem. Der skal laves stiklinger, for de er ikke meget for at overvintre her hos mig. Der skal være mere end én plante at trække på, når vi når til efteråret, så der også er geranier næste år, men i første omgang skal de trimmes, formeres og siden ud på terrassen og vokse sig store.

Duften fra planterne blander sig med duften fra den nybryggede kaffe. Det er en dejlig formiddag.