Så slap dog af…

Man skal jo sjældent blive for høj i hatten, så i nat ramte alting mig i nakken og jeg måtte erkende, at jeg er langt fra rask og måske heller ikke særligt meget bedre end forleden.

Jeg har hostet hele natten. Jeg har ingen vækket og det kan undre mig, men jeg har også sørget for, at jeg ikke har generet mere end allerhøjest nødvendigt. Jeg har siddet i nattemørket i køkkenet og læst, strikket lidt og hørt natradio, men jeg har hostet stabilt og gennemtrængende, så jeg til sidst var ved at blive vanvittig. Jeg har brugt 7 pakker Kleenex, jeg har drukket varm mælk og spist halspastiller. Jeg tænker, at sådan kan man jo også tilbringe natten.

I dag er vejret ikke indbydende, så jeg ærgrer mig ikke specielt over, at jeg ikke orker udeliv. Jeg kan strække mig til lidt sysler indenfor, men der er godt nok ikke meget energi i mig og det er så uvant, at jeg bliver helt desperat over det. Jeg er ikke god til at lave ingenting, så jeg bliver sådan lidt “løve i bur” og tripper rundt og synes egentlig, at jeg lige kan løse så den ene og så den anden opgave, men hver eneste gang jeg er klar til at gå i gang, orker jeg egentlig ikke alligevel.

Alle de planer jeg havde for disse fridag smuldrer mellem fingrene på mig og jeg ærgrer mig, for sidste gang der var en stak fridage, kuldsejlede planerne også. Måske jeg bare skal droppe planer. Måske vi ikke er kompatible, planer og mig. Sådan er det nok.