10

Feberstrik

Slap er vist den betegnelse, som passer bedst på mig i dag. Der har absolut ikke været den store aktivitet. Jeg har placeret bagperonen i sofaen, fattet strikkepindene og ladet mig transportere gennem så eksotiske programmer som Doctor Phil og Extreme Home Makeover, så den amerikanske forkærlighed for drama og sentimentalitet er dækket grundigt ind for et stykke tid.

EZ

Fingrene havde deres eget liv, så nu er endnu en EZ Baby Sweater tilendebragt. Den er endda hæftet, skyllet op, tørret og alting.

Jeg er så dygtig… eller måske i virkeligheden bare tosset, men jeg kan vel give snerten af feber skylden i dag.

Du vil sikkert også kunne lide