Siden sidste uge har jeg været omgivet af syge mennesker. I tirsdags samarbejdede jeg med en kollega, som slet ikke burde være på arbejde. Hun hostede og spruttede. I fredags var vi to ud af syv tolke, der stod op. Resten var syge. Faktisk var min kollega og samarbejdspartner i fredags heller ikke helt rask, men hun var taget på arbejde. I går var en anden kollega og samarbejdspartner taget på arbejde på trods af, at hun var langt fra rask. Det er det vi gør, fordi vi ved, at der sidder mennesker i den anden ende, som regner med os. Vi smittert sikker også…
I nat fik jeg halsbetændelse. Jeg hostede, hostede og hostede lidt igen. Så fik jeg ondt i halsen. I dag er jeg helt tyk i mælet og kan næsten ikke tale. Jeg synker med besvær og jeg starter en stak fridage i morgen. Tror I jeg er ærgerlig?
Hvornår fanden lærer vi det? Hensynsbetændelse giver halsbetændelse. Nå ja, eller noget andet af det skidt, vi bærer på arbejde ind imellem. Vi er så dumme.
16 kommentarer
Hverken fugl eller fisk … » BLØD MAD…
16. april 2008 at 18:55[…] fra Herning og Ålborg er flyttet hjem til os, pigerne ligger i hver deres sygeseng, feberhede og matte, og dumler de […]
Liselotte
15. april 2008 at 22:30Der er så meget fokus på sygefravær i disse år, at vi også ind imellem træffer nogle valg, som i grunden ikke er i orden. Vi fokuserer nemlig ensidigt på for meget fravær og ikke på den udfordring der ligger i at lide af hensynbetændelse… og dermed i teorien øge det fravær, som alle gerne vil minimere. Et paradoks. I hvert fald indenfor mit fag, som… det skal måske anføres, er et typisk kvindefag.
Anette
15. april 2008 at 21:46Ja – måske skulle vi snakke ligeså meget om sygenærvær som vi snakker om sygefravær.
Rigtig god bedring – jeg håber du kan mildne halsen og smerterne med noget rom eller honning eller noget…
Fruen
15. april 2008 at 12:58Rigtig god bedring.
I mit tidligere arbejdsliv er jeg tit gået på job med lidt feber etc… indtil jeg fik en “åbenbaring” .. en af mine kolleger mente det var en “hjerneblødning” .. kært barn har mange navne ;) … hvorom alting er, så tænkte jeg derefter, at jeg ingen elefantorden fik for at møde syg på arbejde, smitte mine kolleger og bruge kræfter jeg ikke havde … så jeg blev derefter hjemme, når jeg var “skidtmads” …
Deborah
15. april 2008 at 10:01Jeg mangler en smiley med lynlås for munden! *S* Du ved nok, hvad jeg ville sige. Men jeg nøjes med at ønske dig rigtig god bedring!!!
Ella
15. april 2008 at 09:54Arhh, for pokker da også, Liselotte – det var ikke det du havde brug for :-(
Rigtig god og hurtig bedring :-)
Liselotte
15. april 2008 at 09:38Vi er så dumme, når vi tror, at vi gør nogen en tjeneste ved at gå på arbejde syge. Øv…
Hensynsbetændelse giver halsbetændelse… det vil jeg prøve at huske fremover.
Helle K.
15. april 2008 at 09:36Vi vil jo så gerne gøre vores bedste og nogen gange er det alligevel det værste, at møde op med sygdom, så alle andre også skal døje med det.
God bedring med halsen – min ældste har også lige haft en halsbetændelse, som jeg heldigvis ikke ragede til mig. :) – heldigvis kan virus endnu ikke blive overført via computeren :)
Annette
15. april 2008 at 08:44Jeg føler med dig! Har det på akkurat samme måde her til morgen.
I dag kan jeg sagtens blive hjemme, der var ikke noget akkut. Det ser straks værre ud de næste par dage, og det er da svært at lade hensynet til sig selv veje tungest. For mit vedkommende også fordi, hvis jeg bliver hjemme, betyder det bare, at jeg får mere travlt efterfølgende…
Nå, men rigtig god bedring – håber ikke, dine fridage bliver helt forpestede!
Lotte
15. april 2008 at 08:34Tsk tsk tsk!
God bedring med både hensyns- og halsbetændelsen!!!
Liselotte
15. april 2008 at 08:15Ja, hvor skal man sætte grænsen for ihærdighed, Donald?
Jeg har jo selv en rem af huden, så det skal absolut ikke læses, som en bebrejdelse af kollegers adfærd, men mere som en konstatering af, at vi ind imellem føler os tvunget til at gå på arbejde uden at være raske. Det er dumt, for vi bærer smitten videre. Specielt vi tolke kommer så mange steder, at jeg bliver helt svimmel ved tanken om alle de baciller, vi kan nå at sprede for vinden.
Nej, det duer ikke. Vi SKAL blive bedre til at se en sygemelding som et hensyn til vores omgivelser og ikke som en dårlig samvittighed.
PS – det er ikke feriedage, men en erstatningsfri, som gør en perlerække af fridage, som nu skal tilbringes med halsonde og – ser det aktuelt ud til – en monsterforkølelse.
hannekludekone
15. april 2008 at 08:15Ja, det er for ærgerligt, Liselotte, og hvor er det dumt, som du også selv skriver. Men du kan jo ikke holde ferie (hvis det er ferie), når du er syg, det ved du godt, ikk’? (sagde den gamle personalemedarbejder). God bedring under alle omstændigheder – men du har det jo med at hoste i umindelige tider.
Tak for hjælpen med maskeantal og pinde til den lyseblå sweater.
Jeg holder ferie på Skagen fra på fredag og glæder mig.
Maria
15. april 2008 at 08:03Der traff du spikeren på hodet ja, jeg har nettopp sittet her og frem og tilbake vurdert om jeg kvalifiserer til egenmelding nettopp på bakgrunn av halsvondten min. Det er de samme refleksjonene jeg gjør meg som deg, vi mennesker er bare så dumme som ikke tar mer hensyn til både oss selv og omgivelsene. hva og hvem tror vi at vi er som tyner strikken så langt?? konklusjonen ble: jeg blir hjemme. den avgjørelsen fikk sin bekreftelse etter å ha lest dine velvalgte ord. God bedring!
Donald
15. april 2008 at 07:56Hvor skal man sætte grænsen for ihærdighed?
Er vi opfostret med nogle idealer, som egentlig er tåbelige?
Jeg tager dig alvorligt! Pas godt på dig selv:-)
Liselotte
15. april 2008 at 07:40Ja, det er noget rod og utroligt ærgerligt, synes jeg :-(
Museumsmosteren
15. april 2008 at 07:35Jamen sikke da noget rod! Ned under dynen og god bedring!