Tanketomgang

Jeg går rundt, som en løve i bur, for ryggen vil absolut ikke, som jeg vil.

Jeg har frygteligt ondt i den og den kræver bevægelse med jævne mellemrum, så jeg kan glæde mig over, at jeg ikke tager mig selv mere alvorligt, end jeg ved, at jeg med jævne mellemrum dummer mig noget så eftertrykkeligt, som det skete for lidt siden mellem de småture jeg tager rundt i hus og have.

Den lille sweater var færdig. Jeg var klar til at lukke de sidste masker af, da jeg opdagede, at den planlagte stolpelukning var placeret temmelig alternativt. Den sad på højre skulder og nok kan jeg fint abstrahere fra alternativer, men denne her var lige morsom nok, så der var kun én vej. Jeg trevlede skidtet op og er nu startet forfra.

Ud af tankeløsheden voksede dog noget godt, for jeg kan konstatere, at raglanindtagningerne lægger sig pænt, så den er på plads. Jeg fortsætter ufortrødent. Det ender vel med at lykkes.