Uanset hvor store anstrengelser jeg gør mig, kan det ikke lade sig gøre, at komme fra Anne efter at have erlagt mere, end jeg tager afsted med. Hun er et utroligt gavmildt menneske og i går var ingen undtagelse.
Jeg endte med de smukkeste garner i kurven, da jeg vendte næsen mod Aalborg…
Den forreste garn er en smuk Noro Silk Garden, som indbyder til strikkerier, som kombineres med… brunt, tror jeg.
Det er et helt fantastisk garn og da Anne opdagede, at jeg var forelsket, tog hun resolut krydsnøgleapparatet frem og i løbet af ganske få øjeblikke, lå der to smukke, tunge nøgler i min kurv.
Bagefter fik jeg øje på den smukkeste, brune EZ February Baby Sweater, som havde lige præcis den helt rigtige brune farve. Jeg er ekstremt nuancefølsom og her var akkurat en af de brune, som jeg elsker, hvilket i grunden ikke er den store overraskelse, for dybest set tror jeg, at Anne og jeg ser temmelig ens på mange farver, men den slags kan man altså ikke ytre uden, at Anne straks henter to nøgler af den dejligste Arwetta inde på lageret.
Nu sidder jeg her og er i grunden så rig. Ikke kun på materiel, men også fordi, jeg kender så smukt, gavmildt, fint og ikke mindst sjovt et menneske, som hende Anne, som gad være i mit selskab i går. Tak for det hele, Anne :-)
11 kommentarer
Liselotte
11. april 2008 at 07:35Sifka, det er dejlige ting allesammen – og aftenen blev tilbragt i sofaen uden de store anstrengelser ;-)
Marianne, det er den! :-)
Marianne L
10. april 2008 at 22:49Og så er der nogen der tror at rigdom har noget at gøre med penge- din rigdom er meget større.
Ha`en dejlig nat.
Sifka
10. april 2008 at 17:36Det var da en forfærdelig mængde dejlige ting du har fået. Garn, strikkepinde og smådukker. Tillykke med herligheden og ha’ en fornøjelig aften:)
Liselotte
10. april 2008 at 16:26Anne, jeg elsker, at man kan fyldes af god energi og glæde på den måde. Sådan er det at møde et menneske, som man bare sådan… du ved… synes det er så nemt at hygge sig i selskab med :-)
Amanda er skøn… og jeg synes hendes selskab var dejligt :-)
Anne Dyrholm Stange
10. april 2008 at 16:00Tak og lige over :-)
Jeg har haft det bredeste smil om munden i dag, takket være den dejlige dag, som vi havde i går, med og uden bandeord ;-)
Amanda var også ret tilfreds med, at du blev til dagen gik på hæld…
Liselotte
10. april 2008 at 14:14Jo, det er fantastiske sidegevinster der er at finde, Lotte – og vel er vi heldige :-)
Lotte
10. april 2008 at 13:39Jamen er det dog ikke fantastisk, sidegevinster der kan komme ud af, at man har en trang til at skrive ord i cyperspace?!?!
I er nogle heldige kartofler, både du og Anne, at I har fundet hinanden :-)
Liselotte
10. april 2008 at 13:36Ja, de er meget smukke, Miri.
Jeg håber de ender med et smukt resultat, men lige nu venter de på den gode idé sammen med mig :-)
Miri
10. april 2008 at 13:20Smukke , smukke farver ! Det kan du skabe nye lækkerier af :-)
Liselotte
10. april 2008 at 13:11Tak skal du have, Ella – og i lige måde :-)
Ella
10. april 2008 at 12:41Du og Anne er begge uendelig gavmilde og generøse – og skidesjove at være sammen med. Jeg er vild med jer begge to :-)