21

Hvorfor jeg elsker at hækle…

Jeg lærte at hækle for mange år siden. Farmors køkken udgjorde rammen for den slags sysler og hun var min læremester på det område. Min mor var flittig med både hæklenål og strikkepinde, men da jeg endelig var klar til at modtage kloge ord, var hun begyndt at arbejde, for det blev jo svært moderne dengang i starten af halvfjerserne, at kvinderne skulle ud af køkkenet og ind på arbejdsmarkedet.

Når jeg kom fra skole, tilbragte jeg ofte eftermiddagene i farmors køkken, hvor jeg i første omgang fattede strikkepindene og siden hæklenålen, for det skulle læres og det blev det. Siden er det brugt med vekslende intensitivitet, men det hænger godt ved.

Da Oline kom hjem fra skole, satte vi os et øjeblik. Hun med en håndmad og jeg med en hæklenål og en vag idé om en lille møntpung.

Olines pung

Det tager to sekunder og et par vers af Solen er så rød mor, så er den slags småprojekter forvandlet fra idé til virkelighed og det er jo hele fidusen ved sådan en hæklenål. Den er effektiv og der sker noget, når man går i gang.

Det sjove ved at hækle er, at man forholdsvist nemt kan forme akkurat, som man lyster. Lidt ind her og lidt ud der, så er den på plads. I dette tilfælde endte det sørme med en lille møntpung til Oline…

Olines pung

Der er ikke mange tråde at hæfte på et hækletøj, for de løse ender hækles med i farveskift, så det tog to sekunder at gøre pungen klar til en lille knap fra lageret. Nu er den unge dame godt kørende… men jeg er ikke sikker på, at pengene kommer til at sidde løsere på den gnier af en datter, jeg er blevet udstyret med ;-)

Du vil sikkert også kunne lide