Frokostpause. Bærstrik, fordi jeg også lige kunne…
Kenneth nærmer sig det der nervøse stadie, hvor han begynder at spørge forsigtigt ind til hvorfor jeg strikker så småt, men der er ingen anden grund, end jeg har lyst. Ro i maven er blandt andet akkompagneret af tanken om, at der er ro og stort barn godt på vej. Nej tak, ikke flere af de små til mig, tak.
Fra Tyskland er kommet den længe ventede pakke med KnitPicks brede udvalg og jeg er SÅ klar til at gå i krig med et eller andet. Det sidste er udfordringen, for der er ikke noget, som brænder lige nu. Derfor strikker jeg småt. Men godt. Og ro i maven imens.
18 kommentarer
lissi eriksen
12. april 2008 at 17:13hej liselotte.syntes næsten at jeg kender dig, jeg er tit inde på siden,har fået adressen af din mor.
jeg har bare forelsket mig i den lyserøde baby trøje som der var strikket med hulmønster.
men kan ikke finde den ,hjælp mig
ellers utrolig sider man bliver inspireret til mange ting.
har prøvet bageopskrifter.men skal også prøve noget af jeres mad.ha en rigtig god weekend.
hilsen herfra diskovej lissi
Tove
4. april 2008 at 08:46Nå, har du også købt “topnøglesætte” ;O)
Jeg fik det i forgårs fra USA – der kommer godt noget moms og told oveni, det skal man lige huske når man bestiller.
Ha’ en rigtig god fredag, skal selv til at bygge et DRIVHUS, glæder mig som et lille barn.
Liselotte
3. april 2008 at 23:05Lisbeth, jeg gider faktisk ikke, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg har selvfølgelig også levet næsten sytten år, med et menneske, som krævede samme omsorg og hjælp, som et spædbarn. Jeg har vist aftjent min værnepligt der ;-)
Jeg venter til der engang – forhåbentlig om mange år – bliver et barnebarn eller to at nyde. Jeg kan sagtens vente. Jeg nyder min nyvundne frihed, tror jeg :-)
Dejligt at høre, at du har “fået hul på” de engelske opskrifter. Det gør strikkeverdenen lidt bredere og større :-)
Lisbeth
3. april 2008 at 22:28Åh, det kunne da være så hyggeligt med endnu en lille trold. Jeg ville gerne have haft et helt fodboldhold, men der var ikke flere i posen til os. Og nu er jeg alligevel for gammel, så jeg må vente på enten nevø/niece’s børn eller børnebørn, men det kan være svært at finde tålmodigheden. Jeg strikker sokker, det er også småt, og rigtig hyggeligt. Jeg er ved at have styr på de engelske/amerikanske opskrifter, så jeg er i gang med 4. opskrift i Favorite Socks, som er en fantastisk bog. Den købte jeg efter inspiration fra dig og dine embossed leaves, tak.
Liselotte
3. april 2008 at 19:58Nej, ham Kenneth blev godt nok en anelse bleg, men han er rolig igen ;-)
Omkring KnitPicks-pindene, så har jeg endnu ikke afprøvet dem, så en anmeldelse får vente lidt, Mette :-)
Lene, farver og hvad de gør ved os… nej, jeg kender ikke nogle bøger omkring det, men de findes da. Farvelære er også noget, som kan være godt at have lidt basisviden indenfor, men det meste handler vist om intuition og mavefornemmelse, tror jeg :-)
Mette
3. april 2008 at 19:17Mmmmm lækker farvesammensætning… får helt lyst til at spise billedet! :-)
Peter
3. april 2008 at 18:12Næ Kenneth havde ikke helt ro i maven :-D
Annette
3. april 2008 at 16:39Sikke glade og varme sommerfarver!
Lene
3. april 2008 at 16:22:-) Du har da også gang i en større produktion, så jeg forstår godt Kenneths nervøsitet :-)
Jeg er vild med din farvesammensætning, Liselotte.
Kender du til bøger som handler om hvad farver gør ved mennesker? Jeg er jo udnævnt til støtte for en ung dames drøm om at komme på designskole, så jeg må gøre lidt fodarbejde og udnytte at jeg kender sådan en som dig med et sikkert farveøje ;-)
Bodil
3. april 2008 at 16:09Ja – babystrik kan godt gøre en mand nervøs..*G*
mette
3. april 2008 at 15:43jeg har længe overvejet at købe de smarte interchangeables pinde fra knitpicks – men jeg synes det er så svært når jeg ikke har rørt ved dem. nu hvor du har dem i hånden kan jeg jo spørge dig om du kan anbefale dem? har du købt dem i træ eller metal?
solskins-forårshilsner fra tyskland…!
kokken på blokken
3. april 2008 at 15:22Ja, ja, det der med at strikke småt har altid kunnet få mænd til at svede. Har en kollega der tog fusen på os alle den 1. april. Hun bad om orlov fordi hun var gravid – men det viste sig så senere i samtalen at hun bare havde været i drillehumør. Men jeg tror hun blev glad over reaktionen for vi hoppede og dansede af glæde på hendes vegne. Så jeg mener nu kan hun jo så lige så godt komme igang. Jeg strikker gerne ……. ;o)
Jane
3. april 2008 at 14:20Altså du siger bare til, hvis du mangler en baby (og hendes mor) at strikke til :-)
Rigtig fede farver!
Hanne
3. april 2008 at 14:18Årh, hvor er de farver bare for skønne….de smiler og kalder på solskin og sorbetis :-)
Helle K.
3. april 2008 at 14:12Jeg tror ikke at Kennethe er den eneste mand, som kunne udvikle tics p.g.a. så vild en produktion. :) Endnu en med dejlige farver – jeg elsker farver! :)
Jeannette Mariae
3. april 2008 at 13:56Smukke farver, smukt garn. En lille ny på vej… Det er der her, men det er i pleje. Og vi glæder os. Fortsat dejlig dag til dig, Liselotte ;-)
yt
3. april 2008 at 13:54“GGGGGGGGG, kan lige se ham komme listende med sit ??
Næ, ikke flere små, det må der andre til at klare.
Kender godt lysten til at strikke småt ;-)
Bambi72
3. april 2008 at 13:45He he kan lige forestille mig manden der begynder at blive nervøs *gg*