En skønne dag glemmer jeg mig selv, men det var heldigvis ikke i dag, hvor jeg bare lykkedes med at køre til Rebild en time før mødetidspunktet.
I grunden gjorde det ikke så meget, for der er så usandsynligt smukt dernede…
Der var diset, men dejligt lunt, så det var oplagt med en tur ned i bakkerne. Jeg havde jo tiden. Jeg fjols…
På sine steder er der næsten afrikansk savannestemning og en rask travetur op og ned af bakkerne gav hurtigt varmen.
Jeg mødte ikke ét eneste menneske på min vej ind i bakkerne og solituden var helt i orden med mig. Jeg holder af at være alene i naturen.
Jeg travede ind i skovtykningen og fandt et gammelt hus, som havde det smukkeste, mosdækkede tag. Mosset lyste i en skovbund, som stadig er vinterbar. Om et øjeblik ser det hele anderledes ud.
På vej retur gennem bakkerne, mødte jeg en ældre mand. Han gik sjældent langsomt og med stok. Vi faldt i snak og han kunne fortælle, at han vokset op i bakkerne og slet ikke kan undvære dem. Han går dernede hver eneste dag, “også selvom det går forbandet langsomt nu”, som han sagde. Han var næsten halvfems. Frisk fyr!
Vi snakkede om bakkerne, som om et øjeblik skifter karakter. “Om ganske få uger springer det første ud hernede”, som han sagde, “så bliver der igen grønt og frodigt, men se for din fod… der er Bellis” og ret havde han. De skønneste, små Bellis…
Jeg hilste farvel og god tur og fortsatte så min travetur retur gennem bakkerne. Jeg ankom til mødestedet til tiden og svært forfrisket efter den dejlige, men slet ikke planlagte skovtur.
Jeg er lige kommet hjem. Jeg kørte gennem et solbeskinnet landskab, som om et øjeblik eksploderer i forårssafter. Det er så smukt og fuld af løfter.
Sikke dog en dejlig dag.
21 kommentarer
Liselotte
5. april 2008 at 11:58Tak skal du have, Anita. Ja, det er et frygteligt skønt område, som jeg er kommet i siden barnsben. Jeg elsker det :-)
anita thomhave simonsen
5. april 2008 at 11:30Sikken et smukt indlæg…smukke billeder og interessant tkst…kender en smule til området….det er et dejligt sted….
Joan
4. april 2008 at 08:00Smukke billeder :)
Ja, der er skønt i rebild bakker, vi kommer der alt for sjældent. Bor jo kun 6 km derfra. Men vi er gode til at bruge Rold Skov.. finder stadig nye lækre steder. Er i skoven min. 1 gang hver weekend. Der er ikke noget mere afstressende end en skovtur.
Liselotte
4. april 2008 at 07:09Sådan, Susan ;-)
Susan
4. april 2008 at 01:51Hej Kat – sjovt at mødes her hos Liselotte også :-)
Du finder det lige her.
(Undskyld Liselotte, jeg kan ikke finde ud af at sætte linket på et ord!)
Kat
4. april 2008 at 01:38Nej hvor var der smukt. Det kunne jeg taenke mig at besoege til sommer naar turen gaar til DK. Hvor finder jeg det mon?
Solveig
4. april 2008 at 00:02For nogle år siden var jeg med et håndboldhold, piger i alderen 12-14 år, til stævne i Støvring. Da vi skulle hjem, blev vi hentet af en bus, der skulle køre os til Skørping, hvorfra vi skulle med toget til København. Vi var i rigtig god tid, så chaufførern synes lige han ville vise sådan nogen københavnere hvordan naturen ser ud, så han kørte os en tur gennem bakkerne. Desværre var der ikke så meget tid så vi kunne komme ud og gå. Selv om vi har natur i hovedstadsområdet, blev pigerne godt nok lidt stumme over synet.
Tak for nogle flotte billeder.
Liselotte
3. april 2008 at 23:19Ja, det var en gave, Vida de praia – og jeg lever fortsat højt på den time :-)
Vida de praia
3. april 2008 at 23:14Hvor smukt! Og hvor dejligt at være helt alene i sådanne grønne omgivelser – en gave.
Liselotte
3. april 2008 at 23:06Det var en meget smuk og livgivende time jeg fik forærende i dag – og campingpladser med internet er vist ved at være helt moderne, Susan ;-)
Lone
3. april 2008 at 22:30Det var dejligt at dvæle ved de smukke billeder.
Susan
3. april 2008 at 22:08Aah Rebild Bakker, der er saa skoent og smukt.
Jeg bliver vist noedt til at overtale Cathrine og Christian til at tage paa en uges Danmarks rundtur til sommer … Skagen, Rebild Bakker, Vesterhavet – gerne flere steder, Fur, Rold Skov, Kalkgruber, Vadehavet osv. osv. osv.
Gad vide om campingpladserne har internet adgang – Christian kan med garanti ikke holde helt fri?
Sofie
3. april 2008 at 22:07Wow – det var som et helt eventyr at læse din beretning. Jeg kunne i hvert fald tydeligt se ham den gamle mand for mig og dig som den rejsende der lige kom forbi og fik nogen visdomsord med på vejen. Jeg elsker eventyr!
kagekonen
3. april 2008 at 21:54Tak for turen, hvor er der smukt. Jeg har faktisk kun været i bakkerne en gang i mit liv, så mon ikke de må blive mål for en weekend-udflugt på motorcyklen til sommer.
Bambi72
3. april 2008 at 21:42WOW sikke nogle smukke billeder
Bodil L.
3. april 2008 at 21:41Dejlige billeder. Inspiration til en tur til Rebild, når vi kommer til det jyske.
Helle K.
3. april 2008 at 21:41Der er altid dejligt i Rebild :)
Lene
3. april 2008 at 21:33Jeg ryger lige tilbage i tiden, når vi var på besøg hos mine morforældre, for så var vi også tit en tur i rebild bakker. Tænk mine niecer og nevø har det som legeplads, 5 minutters gang så kan de løbe i bakkerne :-) Tak for turen, Liselotte
Karina
3. april 2008 at 20:51En time før er bedre end en time for sent, som jeg gjorde i fredags:-( ej, hvor var det bare pinligt!
Berit
3. april 2008 at 20:29Flotte bilder igjen Liselotte, du er så flink med ditt kamera! (og mange, mange andre ting……………..:-)) Kan du tenke deg hvor den gamle mannen har hatt mange fine turer her, det så ut til å være et herlig turlandskap! Og Bellis ligner på det vi kaller Prestekrage her:-)
Ha en god kveld!
Ditte
3. april 2008 at 20:28Sikke nogle skønne billeder. Tak for dem!
kh Ditte