Lige ved siden af Tophuset i Rebild ligger en lille plads med en fin samling af statuer. En af dem er “Familien”, som symboliserer de mere end 20.000 danske medlemmer af Jesu Kristi Kirke af De Sidste Dages Hellige eller lettere omskrevet de mormoner, som valgte at udvandre fra Danmark til Amerika.
Grundloven fra 1849 gav religionsfrihed i Danmark, som det første land på det europæiske kontinent. Med den kom de første missionærer fra Sidste Dages Hellige til Danmark, nemlig Erastus Snow og Peter O. Hansen, som ankom i 1850. De foranledigede den første udvandring til USA. I 1852 tog de første danskere afsted med Utah som endeligt mål for deres rejse.
De havde alle truffet deres livs vigtigste beslutning og rejste afsted på lykke og fromme, men med en tro på en bedre fremtid i Amerika. De blev de første, men ikke de sidste, som tog turen over Atlanten.
De udvandrede med sejlskibe tværs over Atlanten til New Orleans eller New York, hvor fra de rejste med flodbåd eller jernbane til Iowa eller Nebraska.
De sidste 1500 kilometer tilbagelagde de til fods over sletter og bjerge til endemålet Salt Lake City. Mange trak håndkærrer, mens andre var så heldige, at de kunne gå ved siden af deres oksetrukne kærrer, mens de mange kilometer blev tilbagelagt.
Sådan en rejse tog mellem tre og fem måneder, så det var ingen let sag, at nå frem og mange af familierne oplevede, at de mistede børn, mødre, fædre eller bedsteforældre undervejs. Ikke alle kunne klare den lange og anstrengende tur.
Mange af byerne omkring Salt Lake City er grundlagt af danske udvandrere, som fik ny tro og et håb om en bedre fremtid, da missionærerne Snow og Hansen kom til Danmark.
Danskerne blev en del af den tidligste bosættelse i Utah og spillede derfor en væsentlig rolle i opbygningen af mange pionerbyer og mange af os vil kunne konstatere, at vi har familierelationer i Utah. Sagt populært, kan hele Danmarks befolkning flettes sammen via aner i Utah. Måske nok en overdrivelse, men sjovt er det da at tænke på.
Dyrker man slægtsforskning ved man, at Utah er centrum for den mest omfattende personregistrering i hele verden. De har arkiver, som kan imponere de fleste og de er sjove at gå på jagt i.
Statuen er symbol for en typisk udvandrerfamilie. Far, mor og tre børn. Den ene nyfødt. Den nyfødte symboliserer de mange børn, som døde på Atlanten. Det var ikke en rejse for de sarte og de små.
Bedstemoren sidder på bagsiden af statuen og skuer tilbage mod det gamle og det kendte. Mod fortiden, som efterlades for det nye og ukendte sted “Zion”, langt væk og meget anderledes end de gårde og det land langt de fleste af disse første udvandrere kom fra.
Gad vide om jeg ikke snart skulle få købt en af mine tidlige yndlingsserier, Udvandrerne/Nybyggerne.
13 kommentarer
Liselotte
4. april 2008 at 16:35Statuen alene ville jeg ikke rejse langt for, men den sammen med alle de andre smukke oplevelser, som ligger og venter i Rebild, er bestemt værd at rejse efter :-)
Gitte
4. april 2008 at 11:51Ja, det er en dejlig historie og et dejligt sted at gå tur. Jeg bor lige på den anden siden af skoven. Og skoven og bakkerne bruger vi meget.
anni
4. april 2008 at 10:37Hej Liselotte, flotte billeder. Forleden talte en kollega og jeg om udvandrene. Mindes den som utrolig spændene og hård, tankevækkende. Min morbror emigrerede, for 45 år siden til Canada. Han er gift derovre, med en kvinde af dansk afstamning. Hans svigermor kunne fortælle os om livet i de store skove,og livet med at opdyrke marker. Huset var egentlig en jordhule, med årene, fik den en pæn facade, så den lignede et hus. Huset/jordhulen er bevaret. Hun fik skrevet sine erindringer ned, inden hun døde. Spændene læsning.
Rigtig god weekend til dig og dine,Anni.
Hannah Reber
4. april 2008 at 07:54Godmorgen. Jeg var så heldig at være med til åbningen af the danish imigrants museum in Omaha,Elkhorn,Iowa Min mor var inviteret da hendes farbror var en af udvandrene plus min fars bedste ven var en stor donor til dette museum. Det var en stor oplevelse at møde alle disse mennesker der alle havde forfædre og mødre fra Danmark.
http://www.danishmuseum.org/Ab.....useum.html
Ønsker jer en dejlig dag. Hilsen fra Alperne,Martigny
Karin
4. april 2008 at 07:39Jeg støder ind i mellem ind i amerikanere hvis aner rækker tilbage til Danmark, og de indleder ofte helt seriøst med at spørge noget i retning af: Kender du så en Hansen (Jensen, Olsen, Petersen) i Hjørring? Hmm…. Ja, dem er der nok nogle stykker af ;-)
Jeg er selv medlem af Jesu Kristi kirke og de mennesker som rejste til Amerika er også bemærkelsesværdige for mig idet de minder mig om at jeg ikke behøver at rejse nogle steder. Jeg er taknemmelig for at jeg kan nøjes med at kæmpe mine kampe her i Danmark.
Tak fordi du lige genoplivede historiens vingesus, Liselotte. Du gør det så godt og statuen har jeg endnu ikke set live, men det kunne jo være at vi skulle drage mod nord en lørdag ;-)
Mette Basel
4. april 2008 at 07:13Tak for du deler “historien” med os, Liselotte.
Jeg kendte ikke til mormonernes fortid i DK………….
Liselotte
4. april 2008 at 07:08Ja, I er jo nogle stykker derovre nu, Kirsten. Det er en fantastisk historie med de første udvandrere. Sikke strabadser de har skullet igennem, for at nå målet.
kirsten pauli
4. april 2008 at 01:33thank you so much for sharing my history..
mange tak,
kirsten
Liselotte
3. april 2008 at 23:07Jeg vil tage familien med på udflugt til Top Karens Hus snart… til dejlig frokost og en gåtur i bakkerne :-)
Deborah
3. april 2008 at 21:50Rigtig interessant. En af mine kammerater i Folkeskolen var Mormon, og min fordums tiders teengageidoler var også, så derfor har jeg læst en del om det.
Frøken Solhat
3. april 2008 at 21:26Liselotte – jeg betages til stadighed over din fantastisk evne til at fortælle i både ord og billeder. Tak for dette historens vingesus :0)
Ege
3. april 2008 at 21:11Husk, næste gang at kigge ind i TopMarens hus , få en kop kaffe med gammeldags kager til Uhmmmm( eller frokost)
Fler af væggene er dækket af fotoer fra udvandrerne , bla deres huse i det nye land
Louise
3. april 2008 at 20:53Det er rigtig spændende læsning, Liselotte, skynd du dig at få fat i serien. Jeg kender ikke lige den præcise serie, du nævner, men jeg kender til temaet udvandring til Salt Lake City. Det pudsige var at først fik jeg mulighed for at skrive opgave i det på seminariet (i historie), og dernæst finder jeg så ud af, at jeg rent faktisk har noget familie i Salt Lake City. Ganske vist langt, langt ude men efternavnet stammer fra de samme “forfædre”. – Spændende læsning.