12

Klar er jeg…

Jeg er ved at indstille mig på en arbejdsuge, som først starter i morgen formiddag. Det er helt skævt og skørt, men det var sådan det hele endte, da jeg røg i dørken med arme og skuldre, som hverken ville det ene eller det andet søndag eftermiddag.

En lang pause var præcis hvad de trængte til. Intet tolkeri og to efterfølgende fridage, så er de til gengæld klar til i morgen. Det er jeg vist også og lettet er jeg tillige med, for jeg frygtede endnu et sygeforløb, som kunne blive både behandlingskrævende og langvarigt. Man kender vel sine lus på travet, eller omskrevet, jeg kan sagtens mærke, hvornår det er tolkeskaderne, som kigger frem.

Måske jeg skulle blive meget bedre til at lytte til kroppen, som nok skal fortælle mig, hvornår der er brug for en kort, men effektiv pause. Jeg burde være blevet klogere efter det her.

At gøre klar

Der er rimeligt styr på hverdagen. Jeg var på vej ind i det felt, som giver hjernenedsmeltning, men de sidste dage har hjulpet på overblikket. Jeg tror egentlig, at jeg er så klar, som jeg kan blive lige nu. Det må være nok. Det skal vise sig at række. Rigeligt. Også til smil og grin, er jeg sikker på.

Du vil sikkert også kunne lide