Kender du begrebet Comfort Food, altså sådan en slags trøstespisningsforetrukken et eller andet?
De fleste vil nok sige chokoladeis direkte fra beholderen, småkager i massevis, Summerbords chokoladesortiment eller måske en håndfuld labre larver, men jeg elsker altså det meget lidt elegante koncept; ymer og ymerdrys blandet godt og grundigt sammen.
Jeg si’r ikke, hvad det ligner, men jeg tør godt sige, at jeg elsker det ;-)
Og nu går jeg i køkkenet – finder A38 i køleskabet – kører noget rugbrød igennem persillehakkeren og drysser med mørk mocovala sukker – for blev godt nok lysten af at læse alle disse indlæg og må så impovisere en lille dessert med hvad huset har :-)
Og her i Schweiz har den slags saamaend et navn: Birchermüsli (omend det ikke er 100% det samme…)
Koent er det ikke og jeg maa indroemme, at jeg slaeber rundt paa et traume a la Lottes.
“Opskriften” er: youghurt og müsli samt masser af frisk frugt vaeltet rundt i en stor paerevaelling.
Det ligner noget, der er loegn, men hvis sukkeret ellers bliver holdt lidt tilbage (og schweizerne kan rigtig godt lide sukker, saa det goer det sjaeldent) saa er det en god start paa dagen.
Da jeg var lille brugte jeg RIGTIG MEGET tid på at UNDGÅ at ymeren blev blandet sammen med ymerdryssen, det er på kanten til traumatiserende at SE det være blandet sammen.
Jeg spiste VILDT hurtigt for at undgå, at det blev smattet.
Havde det så endda været puddersukker. Og knækkede rugbrødstern. Så….men det her….jeg DÅNER !
Mmmm, det er jeg også vild med. Før jeg blev så fornuftig, som jeg er nu (;o)), spiste jeg altid A38 med et tykt lag ymerdrys ovenpå til morgenmad. Men nu er sukkeret skiftet ud med frugt, og så er en hjemmeblandet musli bedre, synes jeg.
Et stykke godt, mørkt chokolade er nu heller ikke at foragte – og vil man kombinere det, fik vi en dessert på efterskolen i fordums dage, der hed bredymer. Det er ymer, flødeskum, vanille, revet rugbrød og revet chokolade i en stor pærevælling. Det er bare godt!
Det smager vidunderligt, og skal man være rigtig sød ved sig selv, så kan man jo gi’ det et ekstra sukkerdrys øverst!
Jeg kan nu bare bedst li’ det, hvis det ikke er rørt sammen ;-)
Tykmælk med lidt brun farin og smuldrede skiver af friskt rugbrød kan også bruges…
Dette er sært…. kan helt tilslutte mig din yndlings-trøste-spise og hang til cola. Har ligefrem skjulte cola lights på syværelset, så ungerne ikke skal tro, vi drikker sodavand til hverdag her i huset. Hørte jeg nogen hviske, skabscolaholiker?
Jamen jeg er nu også vild med chokolade af den gode, mørke slags, men jeg spiser faktisk ikke rigtigt slik. Jeg kan godt tage en bid eller to, hvis det står foran mig, men jeg køber det aldrig selv… til gengæld ELSKER jeg jo cola… og det er i grunden meget værre ;-)
Hvor ville jeg et eller andet sted oenske at ymer og ymerdrys var mit foretrukne troestespise, det ville da spare gevaldigt paa kaloriekontoen, men saa nem er jeg ikke at narre. Nej, dilddip og hvad der dertil hoerer, det ved man hvad er ;-)
Lækkert ser det ikke ud, men det smager rigtig godt :) men trøstespisning, det har jeg nu aldrig brugt det til… jeg er vist mere slik- og kagetypen. :)
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
18 kommentarer
Liselotte
31. marts 2008 at 23:27Jeg tror faktisk, at det handler om kaos/orden… :-)
Lotte
31. marts 2008 at 22:57HELT korrekt. Det er nemlig kaos. Sjov, interessant måde at anskue det på.
:-)
Liselotte
31. marts 2008 at 20:20Ha ha ha… nogle af os behersker kaos, andre ikke ;-)
Jeg elsker rodet ;-)
Rikke
31. marts 2008 at 20:05Og nu går jeg i køkkenet – finder A38 i køleskabet – kører noget rugbrød igennem persillehakkeren og drysser med mørk mocovala sukker – for blev godt nok lysten af at læse alle disse indlæg og må så impovisere en lille dessert med hvad huset har :-)
Catarina
31. marts 2008 at 18:48Ymer omed ymerdrys er jummi jummi men IKKE plævret sammen. Altså! :-)
Mette Basel
31. marts 2008 at 18:09Og her i Schweiz har den slags saamaend et navn: Birchermüsli (omend det ikke er 100% det samme…)
Koent er det ikke og jeg maa indroemme, at jeg slaeber rundt paa et traume a la Lottes.
“Opskriften” er: youghurt og müsli samt masser af frisk frugt vaeltet rundt i en stor paerevaelling.
Det ligner noget, der er loegn, men hvis sukkeret ellers bliver holdt lidt tilbage (og schweizerne kan rigtig godt lide sukker, saa det goer det sjaeldent) saa er det en god start paa dagen.
Lotte
31. marts 2008 at 17:14Da jeg var lille brugte jeg RIGTIG MEGET tid på at UNDGÅ at ymeren blev blandet sammen med ymerdryssen, det er på kanten til traumatiserende at SE det være blandet sammen.
Jeg spiste VILDT hurtigt for at undgå, at det blev smattet.
Havde det så endda været puddersukker. Og knækkede rugbrødstern. Så….men det her….jeg DÅNER !
*G*
Lene
31. marts 2008 at 17:06og jeg som ikke spiser ret meget i dag (vældig god slankekur) får nu lyst til ymer med ymerdrys :-)
Annette
31. marts 2008 at 16:54Mmmm, det er jeg også vild med. Før jeg blev så fornuftig, som jeg er nu (;o)), spiste jeg altid A38 med et tykt lag ymerdrys ovenpå til morgenmad. Men nu er sukkeret skiftet ud med frugt, og så er en hjemmeblandet musli bedre, synes jeg.
Et stykke godt, mørkt chokolade er nu heller ikke at foragte – og vil man kombinere det, fik vi en dessert på efterskolen i fordums dage, der hed bredymer. Det er ymer, flødeskum, vanille, revet rugbrød og revet chokolade i en stor pærevælling. Det er bare godt!
Anne Dyrholm Stange
31. marts 2008 at 16:18Det smager vidunderligt, og skal man være rigtig sød ved sig selv, så kan man jo gi’ det et ekstra sukkerdrys øverst!
Jeg kan nu bare bedst li’ det, hvis det ikke er rørt sammen ;-)
Tykmælk med lidt brun farin og smuldrede skiver af friskt rugbrød kan også bruges…
Fru Nielsens Hverdag » Blogarkiv » Kort pause..
31. marts 2008 at 16:09[…] fru Nielsen er nødt til at gå i Fakta… […]
Helle K.
31. marts 2008 at 16:07:oops: og så elsker jeg OGSÅ cola ;)
Liselotte
31. marts 2008 at 16:06Det smager jo lige ned i hjertet, hvor det varmer godt og dejligt, Sifka :-)
Sifka
31. marts 2008 at 15:57Den kender jeg, den blanding og ind imellem får jeg helt vildt trang dertil. Det kan godt være, at det ser grimt ud, men det smager fornøjsomt!
Anne RØnne
31. marts 2008 at 15:56Dette er sært…. kan helt tilslutte mig din yndlings-trøste-spise og hang til cola. Har ligefrem skjulte cola lights på syværelset, så ungerne ikke skal tro, vi drikker sodavand til hverdag her i huset. Hørte jeg nogen hviske, skabscolaholiker?
Liselotte
31. marts 2008 at 15:37Jamen jeg er nu også vild med chokolade af den gode, mørke slags, men jeg spiser faktisk ikke rigtigt slik. Jeg kan godt tage en bid eller to, hvis det står foran mig, men jeg køber det aldrig selv… til gengæld ELSKER jeg jo cola… og det er i grunden meget værre ;-)
fisker & fernández
31. marts 2008 at 15:28Hvor ville jeg et eller andet sted oenske at ymer og ymerdrys var mit foretrukne troestespise, det ville da spare gevaldigt paa kaloriekontoen, men saa nem er jeg ikke at narre. Nej, dilddip og hvad der dertil hoerer, det ved man hvad er ;-)
Helle K.
31. marts 2008 at 15:19Lækkert ser det ikke ud, men det smager rigtig godt :) men trøstespisning, det har jeg nu aldrig brugt det til… jeg er vist mere slik- og kagetypen. :)