Jeg føler mig lidt som blomsten her, knækket og noget træt i betrækket. Efter de første ti minutter af dagens opgave trængte jeg til den første pause. Jeg var kommet i selskab med en meget ordrig foredragsholder og var alene om at holde skansen. Det var ikke godt. Det var to timer. Der er dømt pause nu… og armene gør ondt ad helvede til. Øv!
Jeg elsker kommentarer, så din er meget velkommen.