Formiddagen er foreløbig brugt på en god snak med Ella. Jeg har ventet nogle timer på, at hun måske skrev et indlæg, så jeg med sikkerhed vidste, at hun var oppe.
Hun er sej og træt, mør og sprød og stærk som en okse. Hun er alting og ingenting, som man er, når man står midt i en situation som denne, men hun er end ikke tæt på at kapitulere, så jeg er fuld af fortrøstning og håber, at der bliver givet grønt lys for et lille visit hos Ole i eftermiddag, for jeg trænger lige til at se ham.
Imens jeg ventede, strikkede jeg en pind eller ti på endnu en lille babyjakke. Det er simpelthen for nemt et lille strikketøj, så jeg er gået helt og aldeles i selvsving og må vist snart til at finde et andet tidsfordriv.
I forgårs var Malene forbi med en stor pose af det skønneste bomuldsgarn. Tak for det, Malene. Det var en ren foræring og farverne er smukke, så det frister sammen med mit andet af slagsen til en skudefuld lapper, som senere kan kombineres til et lille tæppe. Jeg tror, at jeg er nødt til at forsøge mig lidt senere. Bare fordi.
2 kommentarer
Liselotte
1. april 2008 at 21:52Det kan du tro, at jeg er, Malene – det var en dejlig foræring :-)
Malene
1. april 2008 at 21:22Det glæder mig at du kan bruge garn. Ser nu at du allerede er begyndt at bruge ´mine´ garn. :-)