8

Det var dejligt…

Ikke én eneste lap blev det til, for Ole var mere end frisk, da vi kom ud til ham. Det var kaffetid, så han og Kenneth fik sig hver en kop mokka, mens jeg nøjedes med snakke ørerne af dem begge.

Det var et dejligt gensyn. Jeg blev varm helt ned i maven og den følelse holder endnu, nu hvor vi er hjemme igen.

Størrelser?

Der er til gengæld hæklet endnu et par prøver på lapperne nu, for størrelsen på dem skulle lige besluttes. Det bliver de nederste, som kommer til at danne basis for et lille barnevognstæppe, har jeg besluttet. Nu er det bare videre derud af…

På hjemvejen handlede vi de sidste ting, for det er aftalt, at Ella og AC kommer herud til aftensmad, når Ole når til sin af slagsen. Storkøb stod for skud og de har en dejlig, velassorteret kiosk, så nu er der lidt at fordrive tiden med…

Læsestof

Blandt magasinerne er et nyt, Rum, som skal blive spændende at kigge i, men først vil jeg lave en kop kaffe og så skal benene op og hyggen skydes igang. Jeg glæder mig til, at vi skal forkæle AC og Ella en smule og der er dømt mørbradgryde, lakridsis, jordbær og flødeboller, når de lander herude om en times tid. Uhm…

Du vil sikkert også kunne lide