26

På med brillen, Liselotte

Det blev til et par timer i herligt selskab, inden jeg kunne vende snuden hjemad med nyklippet, lys manke. Det ser slet ikke tosset ud, så jeg tror det kan kaldes vellykket endnu en gang og det er slet ikke et ringe bytte for en fredag eftermiddag.

Dagens høst

Jeg røg lige forbi et par kasser stedmoder, to plader økologisk, hvid chokolade med vanille, som sikkert kan forvandles til gode muffins med smag af alt det blide og det bløde og så måtte jeg krybe til korset…

Nu sidder jeg her med noget, som kun skulle være et forsøg, men bare minder mig om, at jeg hastigt nærmer mig de femogfyrre og derfor langsomt bliver mere og mere langsynet. Så langsynet, så armene snart ikke rækker og hvilebrillernes styrke ikke længere er nok og derfor røg der et par billige læsebriller med + 1,5 i kurven og sikke de gør verden med kant.

Der er ingen vej udenom. Brillerne må på næsen fremover, når jeg har brug for et udsyn, som ikke har indbygget blødhed. Det sidste kan der sagtens være brug for, men det er ikke særligt praktisk, når et vist mål af præcision er påkrævet.

På med brillen, Liselotte, din tosse.

Du vil sikkert også kunne lide