Det går stærkt i disse dage. Der er travlt og jeg halser afsted med alt for mange kilometer i timen, mens jeg stille håber, at der ikke er noget, jeg overser.
Jeg hader, når tingene gå så stærkt, at jeg mister fornemmelsen af, om der er styr på det hele. Der, hvor man bare løber stærkt ad pommern til, lige bagved det hele i et desperat forsøg på at overhale…
I morges greb jeg kalenderen, for at skabe en smule overblik og opdagede ved den lejlighed, at svigermor havde fødselsdag i går. Jeg håber, at hun udviser forståelse, når Kenneth ringer til hende om et øjeblik…
Arbejdsugen slutter ikke før sidst på eftermiddagen søndag, så der er lang vej endnu, inden jeg kan belave mig på at genetablere overskud og tid til at ånde fornuftigt, men sådan er det lige i disse dage.Virkeligheden har overhalet indenom og jeg når ikke en tøddel af alt det, som jeg gerne vil. Jeg når forhåbentlig det, jeg skal.
9 kommentarer
Liselotte
28. marts 2008 at 17:43Hanne, det kunne det absolut sagtens være og det er ikke et spørgsmål om hvem, men mere en konstatering af, at jeg har glemt det og jeg holder af svigermor og ville gerne have husket det :-)
Claus, nej ikke endnu, men det står og glimter lige henne om hjørnet, så det varer ikke længe nu ;-)
Claus
28. marts 2008 at 16:18Fik du kamera ?
Hanne
27. marts 2008 at 13:09Svigermors fødsesdag? Tillykke! Men kunne det ikke ligeså godt være din mand – altså svigermors søn – der huskede den dato???
(Ej, nu håber jeg ikke du syn´s jeg er utidigt flabet/grim/grov… for det var slet ikke det der var memingen….)
Liselotte
27. marts 2008 at 12:13Hannah, det er desværre ikke noget, som kan udsættes, der gør mig travl lige nu, men jeg håber på ro og overskud om et øjeblik.
Jeg synes, at dine omgivelser lyder vidunderlige og hvis man ser sig godt for, er der altid en masse at glædes over. Også her, hvor jeg heldigvis kan grine af mig selv, når det hele koger lidt over :-)
Hannah Reber
27. marts 2008 at 11:53Igame dage trak man stikket til telefonen ud når det gik for hurtigt og det kan man stadig. Benene op og en kop the. Så ser man på noget smukt eller ud af vinduet og snart begynder verden at se lys og rolig ud igen. Jeg ser ud af mine vinduer på naboens mark og på de blomstrende abrikostræer. Vi har 10 grader og mit mobilhome er dejligt varmt. Hunden og kattene sover og jeg vil varme min mad. Fisk fra i går. Har klienter til fodpleje her i mit mobilhome og prøver at glemme alle mine frustrationer om at jeg nu bor sådan fordi jeg ikke har råd til andet. med 56 år havde jeg regnet med et andet liv. men hvad. Bjergene er rundt om og passer på mig. Mange kærlige hilsener til jer i Danmark. Hannah
Liselotte
27. marts 2008 at 11:37Tak Helle og i lige måde :-)
Helle K.
27. marts 2008 at 10:47Pust og støn der er fart på hos dig. Din svigermor tilgiver – sådan noget gør mødre. :)
Jeg håber for dig, at du lige når udenfor og trække en mundfuld af den dejlige friske luft. God dag.
Liselotte
27. marts 2008 at 09:58Ja, der ser skønt ud derude og måske jeg også lige sniger mig udenfor et øjeblik, men der er desværre ikke udsigt til fri i mange timer endnu…
Det går nu nok alligevel :-)
Jeannette Mariae
27. marts 2008 at 09:55Hold da helt op, jeg bliver helt stakåndet på dine vegne. Håber, at du får bare lidt til at nyde dagen alligevel. Det er så dejligt derude ;-)