Frostbidt citrontimian fra urtebedet, 27. marts 2008
Timian er en skøn urt at have i krydderbedet. Den breder sig på smukkeste vis, smager pragtfuldt og dufter helt vidunderligt, når man stikker en næve gennem den.
Hos os vokser den glad og gerne. Krydderurtebedet er anlagt i mager, tør jord og det er noget timian kan lide, så den breder sig trofast ned gennem bedet og fungerer nogle steder, som det smukkeste bunddække.
Jeg har flere forskellige sorter, men min lave, krybende citrontimian med de sart lilla blomster er yndlingen både med hensyn til smag og udseende.
Timian blomstrer i juli/august og når det sker er det den rene overdådighed. Planten er på det nærmeste forsvundet i alle de yndige blomster, som pludselig åbenbares og de alene er grund nok til, at man skal forsøge sig med timian, synes jeg, men allerbedst er, at den er klar til anvendelse hvad enten det er juni eller januar. Det er bare at hente den indenfor og om nødvendigt lade den tø op.
8 kommentarer
Liselotte
28. marts 2008 at 08:03Irene, det er en dejlig plante, som jeg også elsker :-)
Susan, timian skal være i drænet jord og må ALDRIG stå og drukne i vand, så dør den øjeblikkelig, men ellers synes jeg det er imponerende, at det er lykkedes dig at slå den ihjel. De er så taknemmelige ;-)
Koriander har jeg også og jeg er VILD med den :-)
Susan
28. marts 2008 at 00:05Timian er den eneste fleraarige krydderurt det er lykkes mig at faa til IKKE at overleve. Min oregano har det derimod fint, den forgaar ikke saa let, paa trods af at jeg naermest totalt ignorerer den fra oktober til marts , timianen ville ikke finde sig i at blive ignoreret :-)
Jeg proever forfra i aar, saa bliver det spaendende om den overlever denne gang.
Jeg elsker duften af krydderurter, men isaer koriander. Jeg glaeder mig saadan til min koriander kommer op og bliver rigtig stor, lige nu er det bitte bitte smaa spirer :-)
Irene Aagaard
27. marts 2008 at 20:25Ja – jeg er også helt vild med timian. Jeg har 3-4 forskellige slags og bruger dem gerne til al slags mad. Timian er godt både for øjet og for maven :-)
Fortsat god aften!
Liselotte
27. marts 2008 at 20:03Tak skal du have, Trisa :-)
Trisa
27. marts 2008 at 19:59Det er altså de skønneste billeder du kan tage. De er simpelthen bare så livsgivende og smukke. Jeg nyder hvert et øjeblik jeg læser og ser på din blog. Mange forårs hilsner Trisa
Deborah
27. marts 2008 at 18:25Jeg elsker timian, og har også på altanen. Hvor er det et SKØNT billede. Tak for det.
Gitte
27. marts 2008 at 18:02Det er min drøm at få en krydderurtehave, plads har vi nok af, men jeg skal lige være færdig med at klippe mine “kirkegårdsplanter” (stedsegrønt) til bonsai. Nå det er klaret skal bunden ryddes og vi skal have gjort noget ved det. Og det ene hjørne skal udgiv sig til min krydderurtehave, så jeg tager din gode ideer til mig.
djohanne
27. marts 2008 at 17:44Jeg har lige stået og jogget (ikke i spinaten) men i timianen, da jeg ville klippe en æblegren ind til stuen.
Blomstrende timian er så smuk så smuk.
I min have tiltrækkes sommerfugle af blomsterne, så over blomstertæppet flagrer et slør af hvide sommerfugle. Det gør jo slet ikke nydelsen mindre….