Hele formiddagen er brugt på at vente. Jeg må ende med at blive god til det, for jeg er ikke færdig med at vente endnu, men heldigvis kom posten forbi med en pakke fra Amazon, så nu er der både strikketøj og en stak smukke bøger fra Japan at fordrive tiden med, når jeg ind imellem bliver arbejdsløs.
Man må vel bare indstille sig, tænker jeg og drikker kaffe, strikker en pind og kaster mig over arbejdet, når der er noget af det.
Ind imellem alt det andet fylder Ella og Ole i mine tanker. Det er en frygtelig situation de står i og kaos er frygteligt svært at navigere i, men Kenneth og jeg har en del erfaring i netop det, så vi prøver at byde ind med overblik, praktisk hjælp og ikke mindst omsorg, som er så nødvendigt, når man ikke selv kan give eller modtage, fordi de, som er nærmest til at give det, er en del af kaos.
Jeg ville så gerne kunne holde fri i dag, så jeg kunne være et andet sted end lige her, men sådan er virkeligheden så ikke skruet sammen og jeg må væbne mig med en tålmodighed, som jeg ikke har. Jeg bider stille i puden, mens jeg venter… og venter…
5 kommentarer
Liselotte
27. marts 2008 at 09:59Nej, man bliver vist aldrig verdensmester, Marianne… men man høster nogle erfaringer, som måske kan komme andre til gode og jeg håber sådan, at vi kan være en hjælp og støtte for Ella og Ole lige nu.
Jeg passer på mig… tror jeg nok ;-)
Marianne
27. marts 2008 at 07:31Det er så godt at Ella og Ole har jer – for det en svær kunst at være der i en krise, men i har prøvet det – ikke at man så bliver verdensmester, men berøringsangsten er fjernet. Pas nu godt på dig selv min søde Liselotte – du skal holde mange år endnu
Liselotte
26. marts 2008 at 21:15Jette, jeg henter inspiration i bøgerne. Er man erfaren strikker, kaster man sig ud i eksperimenter, når man ikke læser japansk ;-)
Anne, jeg skal vise de andre bøger ved lejlighed. Jeg lover det – og ellers må du altså komme forbi SNART ;-)
Anne Dyrholm Stange
26. marts 2008 at 13:52Det er brand ærgerligt, når du skal sidde der og bruge din gode tid på at vente, øv :-(
Jeg ved hvor gerne du vil være der for de andre, og det ved de også, så det må hjælpe i dag, hvor du er bundet hjemme i det røde hyggelige hus.
Den øverste bog du der har fået dig, den kender jeg fra Hanne, hva’ mon der ellers var i pakken…
Jette
26. marts 2008 at 13:29Sjovt du også strikker efter de japanske bøger. Jeg går i et strikkeforum hvor vi får undervisning af en passioneret strikker, hun bruger også de japanske opskrifter. Jeg er aldrig stødt på dem før! Man skal lære så længe man lever!