Ind imellem går det en anelse for stærkt med mig, så der er selvfølgelig indbygget overraskelse i den ene af de små cardigans fra Elisabeth Zimmermanns Knitter’s Almanac.
Der er en bristet tråd midt i arbejdet, så den må kasseres og jeg ærgrer mig, for den var så smuk i lyst, meleret uld, men den anden er færdig og endt, som en yndig lille pigeting. Det går vel an… og nok er den ikke vasket endnu, men her får du alligevel et kig.
To nøgler lyserødt restegarn er forvandlet til en lille, sommerlig jakke. Strikket på pind 3½ er den sikkert noget der ligner en størrelse 1 år, men det får vise sig.
Trøjen er skøn at strikke og grundidéen er så god, at den kan strikkes i alle mulige og umulige varianter. To pinde er alt der skal til og trøjen er startet oppefra med halskanten, så i princippet kan den tilpasses, som det falder for efterhånden, som man strikker derud af.
Fordi det er en pigeting, har den fået fine perlemorsblomster som knapper og jeg er vild med den, men den er vist en anelse for lille til Oline, som forøvrigt også er SORT og absolut IKKE lyserød i disse år ;-)
Jeg må nok lige prøve at strikke en variant. Jeg venter på billeder og kan derfor ikke arbejde, men så kan jeg da gribe strikkepindene og lige slå en maske eller halvtreds op…
26 kommentarer
Susan petersen
2. marts 2015 at 17:04Hvor er den dog yndig,den lyserøde babytrøje hvor kan mønstret findes og gerne på dansk
Anni
29. marts 2008 at 18:49Mon du ved om mönsteret til den söde lille tröje er til at faa paa dansk
eller tysk. Jeg skal nemlig vaere mormor til oktober, men jeg har ikke strikket i mange aar, saa de mönstre jeg evt. kunne have, er sikkert oldennordiske.
Kh fra Wien
Liselotte
27. marts 2008 at 19:47Esther, det er heller ikke nødvendigt at kunne. Jeg ved, at du kan så meget andet, som jeg misunder dig, så skidt… så må man supplere op med købt på de felter, hvor man kommer til kort :-)
Esther
27. marts 2008 at 19:14Mig? Lære at strikke?
Been there – done that – endda mere end een gang – med samme miserable resultat (ualmindelig løse masker eller også så stramt, at garnet knækkede – kan bare ikke lære den gyldne middelvej *G*) hver eneste gang, så det har jeg opgivet forlængst ;o)
Liselotte
27. marts 2008 at 09:48Det er bare om at komme i gang, Rikke. Øvelse gør mester ;-)
Rikke
26. marts 2008 at 22:17Sikke fin den er. Jeg bliver så inspireret af alt det strikkeri og ønsker mig at være superstrikker ; )
Liselotte
26. marts 2008 at 21:17Annelise, der er link til bogen oppe i indlægget, så der kan du se, hvor den kan erhverves. Det lyserøde garn er en blandingsgarn. Det er halvt bomuld, halvt uld og mærket husker jeg ikke, for jeg smed banderolen ud i går :-)
Esther, du må få lært at strikke i en fart :-)
Esther
26. marts 2008 at 19:01… og så kan jeg jo bare sidde her og ærgre mig over ikke at kunne strikke…
For den trøje er godt nok lækker.
Kan lige forestille mig min nevø i den – altså i en anden farve end lyserød, ikk? *G*
Nå, men det er jo ikke fordi han mangler kluns, så det går nok *S*
Annelise
26. marts 2008 at 17:11Hej Liselotte.
Hvor er det en yndig trøje. Jeg strikker selv en del, men denne her er da helt specielt yndig. Hvordan kan man få opskriften? Er det noget du evt. kan hjælpe med. Hvilket garn har du brugt til den lyserøde. I øvrigt er det en virkelig flot blog du har lavet.
Venlig hilsen Annelise
Liselotte
26. marts 2008 at 12:19Vel har jeg alt at vinde, Jette, men skidtet er løbet mere end bare en smule, så jeg dropper idéen og smider trøjen ind på tabskontoen. Sådan en er der jo også, når man strikker ;-)
Jette
26. marts 2008 at 08:21Den bristede tråd
Skrev i går, men kan ikke se beskeden er modtaget, jeg prøver igen!
Hvis du ikke har kasseret den ene trøje, kan du prøve at rimpe hullet sammen, og så prøve at valke trøjen. Lunt sæbespånevand, et gammelt vaskebrædt og så nogle ganges gnubning hvor trøjen hele tiden vendes rundt på kryds og tværs. Trøjen vil, alt afhængig af garnet (det var uld ikke?) blive lækker blød, og få et sødt slid look. Du har jo alt at vinde!
Liselotte
25. marts 2008 at 22:52Selv tak, Gitte – jeg håber du finder ud af det :-)
Tina, frem med pindene :-)
Tina - omme i London
25. marts 2008 at 21:36Den er og bliver altsaa bare min yndlings den. Jeg tror snart nr 4 kommer paa pindene!
Gitte
25. marts 2008 at 19:29Tak Liselotte jeg prøver og se om jeg akn forstå hvad dun skriver ellers ved jeg jo hvor jeg skal henvende mig.
Liselotte
25. marts 2008 at 18:52Tak, siggen :-)
siggen
25. marts 2008 at 17:01å – så søt den er, nydelige bilder også…!
Liselotte
25. marts 2008 at 14:49Gitte, der er ikke angivet størrelse, men blot strikkeinstruktion/-metode.
Elisabeth Zimmermann laver opskrifter, som jeg gør – og jeg er vist nødt til at erkende, at vi ikke er mange, som finder den facon specielt praktisk, men jeg elsker hendes opskrifter, fordi de falder mig så let at forstå og bruge.
Gitte
25. marts 2008 at 14:38Det er bare rigtig piget, hvad str. går den op til?? Har en niece på 2 år og det vil lige være noget for hende (og moderen).
Liselotte
25. marts 2008 at 14:20Den er blevet rigtigt fin, den lille trøje og mønstret er nemt og dejligt at gå til, så jeg forstår godt, at du har anvendt dem en del, Anne. Omkring den bristede tråd, så opdagede jeg det alt for sent og det står vist desværre ikke til at redde, men skidt… hvor der handles, der spildes ;-)
Tora
25. marts 2008 at 13:49Yndig er hva den er! Mon tro om du ikke skulle kunne redde den andre ved å sy duplikatsting (eller hva det nå heter når du syr slik at det ser strikket ut..) litt før og litt etter der tråden er røket? Hvis du altså har litt ekstra garn, og det har du vel..
Jeannette Mariae
25. marts 2008 at 13:21Sikken en fin lille pigeting og så lyserød… ;-)
Bambi72
25. marts 2008 at 13:10Hold da helt op hvor er du produktiv :-D
Rikke
25. marts 2008 at 13:09Jeg skal netop til at lave en lyserød trøje i str. 0-3 mdr, evt. 3 – 6 mdr og din er vel nok sød og inspirende. Jeg har intet imod at købe opskrift/bog – men hvor finder jeg den?
Det haster lidt, da den lille 22 dage gammel ikke helt kan holde varmen og er forkølet og jeg derfor har tilbudt og lovet moderen at levere en trøje promte.
Anne, Mandagspigen
25. marts 2008 at 12:01altså her har jeg også en sort pige, der i øvrigt lige troede at hun kunne score en extra fridag, da cyklen var bundfrossen ( ? ) , men afsløret blev hun :-) og afsted kom hun… men tilbage til den lille trøje, den er vel nok sød og kunne vel også i en lidt større størrelse gøre sig i sort?
Anne Dyrholm Stange
25. marts 2008 at 11:54Hvor ærgerligt med den bristede tråd, det melerede uldgarn så ellers så smukt ud :-(
Men lyserødt er nu også altid fint, og jeg er sikker på, at den vil vække lykke, den lille cardi, når du engang snubler over en barslende kvinde.
Jeg har brugt EZs opskrift en del, helt som den er, men også med mine egne modifikationer, den er skøn, hurra for hende!
Og så håber jeg, at du hygger dig mens du venter…
karen sille
25. marts 2008 at 11:49Det er da helt fantastisk så hurtig du er! Den selv samme lille trøje har jeg også haft gang i i påsken, i 2 forskellige udgaver, men efter optrævling er jeg stadig kun ved halskanten. Din er utrolig sød, så nu må jeg tage mig sammen. Tak for din dejlige livsbekræftende blog. karensille.