Det blev ikke til meget forårsgraveri i haven denne påske. Jeg havde en idé om, at jeg ville have gravet, revet og gjort ved, men virkeligheden overhalede mig indenom, som den har for vane.
Vejret blev ikke just til den slags fornøjelser, men der var også brug for mig et andet sted, så haven må vente og den løber med sikkerhed ingen steder.
Timian er nu ikke sådan at skræmme. Det står og venter på, at jeg tager det ind til en omgang suppe, tror jeg. Måske jeg skulle…
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
3 kommentarer
Gitte
24. marts 2008 at 16:18Jeg kunne godt bruge en klat af den timian – for jeg har lige sat en grydesteg over:-)
Liselotte
24. marts 2008 at 12:52Åh ja, det gør den med garanti, Bambi. Det plejer den ;-)
Bambi72
24. marts 2008 at 12:46Nej haven løber skal ingen vegne… Den skal nok senere kalde højt på din arbejdskraft :-D