Det kan godt være, at både abrikosen og jeg er lidt slidte i kanten i disse dage, men vi er fandeme ikke dem, der giver op. Fandeme!
Jeg holdt fanen højt i sofaen og væltede ikke omkuld én eneste gang. Jeg strikkede, snakkede, hyggede og nussede tæer. Jeg fik varme af Oskar, som kunne fornemme, at jeg trængte og jeg fik kram af Kenneth og Oline, så jeg er fyldt i hjerte og sjæl af alt det gode, som skal til, når distancen skal ståes.
Nu venter en kølig dyne og et tv, som kan få lov til at synge mig i søvn. Øjeblikket er godt.
Hvor fortæller du det smukt, det der som kaldes kærlighed… at vælge at se det smukke og gode i de små ting er ikke så let.
Nu vil jeg bare sige godmorgen efter en forhåbentlig dejlig søvn, så du er klar til endnu en dag med hvad den måtte bringe. :)
Håber det blev til en god nats søvn og imorgen tror jeg det kommer til at se lidt lysere ud i det nordjyske og så kommer de små skridt som skal tælles – for vi er optimistiske er vi :-)
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
9 kommentarer
Liselotte
24. marts 2008 at 12:29Jeg har sovet dejligt og faktisk ikke særligt længe, men skidt, for det var præcis så længe, som jeg tilsyneladende havde brug for :-)
et cetera
24. marts 2008 at 11:27Trods de slidte kanter – så er der varme og lys herinde igen – det er godt!
Bambi72
24. marts 2008 at 10:08Fedt at læse din optimisme, selv når livet ikke er helt så let…
Anita
24. marts 2008 at 09:58Godmorgen. Jeg så godt du sad dér, da jeg valgte at logge af i nat, men ikke fa** om jeg kunne sove!
Klokken blev 4, den blev 5 og nu er den snart 10. Jeg HAR sovet, men det er sørme ikke mange timer. Godt middagsluren er opfundet ;o)
God dag til Jer :o)
Helle K.
24. marts 2008 at 08:36Hvor fortæller du det smukt, det der som kaldes kærlighed… at vælge at se det smukke og gode i de små ting er ikke så let.
Nu vil jeg bare sige godmorgen efter en forhåbentlig dejlig søvn, så du er klar til endnu en dag med hvad den måtte bringe. :)
Marianne
24. marts 2008 at 08:30Håber det blev til en god nats søvn og imorgen tror jeg det kommer til at se lidt lysere ud i det nordjyske og så kommer de små skridt som skal tælles – for vi er optimistiske er vi :-)
Anne Dyrholm Stange
24. marts 2008 at 07:57Det er det jeg skal huske, næste gang jeg er ved at vælte, at øjeblikket kan være godt, det vil jeg forsøge at holde fast i!
Ha’ en dejlig sidste-påske-ferie-dag med sne på og det hele…
Catarina
24. marts 2008 at 07:39Godmorgen deroppe i det nordjyske.
Livet er nemlig godt, indimellem får det bare lige et tvist, som vi så må forholde os til.
Anna
24. marts 2008 at 07:19“Øjeblikket er godt”. God sætning – den napper jeg lige en kopi af, ok?