Eftermiddagen er spenderet i selskab med Ole og hans familie. Det har været rigtigt hyggeligt, men Ole keder sig frygteligt nu og er en kende frustreret over, at der ikke trænes med ham. Det forstår jeg godt. Man har travlt, når man ligger i en sygeseng og er lammet. Det eneste man ikke har tid til er ingenting.
Efter sygehusvisitten var det hjem til det, som endte med at erstatte den påskefrokost, som aldrig blev. Kenneth havde lavet scampi med så meget hvidløg, at vi næsten fik tårer i øjnene. Hold op, hvor de smagte dejligt…
Mor var her og gik en aftentur med Oskar, mens jeg fik lavet kaffe. Den nåede vi lige at få en kop af, inden hun opgav at få mere fornuft ud af mig og i stedet tog hjem, så jeg kan sumpe og lave ingenting. Jeg er træt, som tre alderdomshjem. Der bruges nogle kræfter i disse dage, men de er godt investeret og så er det aldrig så slemt.
I morgen skal der soves længe. Så længe jeg gider.
9 kommentarer
Irene
24. marts 2008 at 03:06Go’nat min skat!
mariteiksund.blogspot.com
24. marts 2008 at 00:54Få deg en god natts søvn! Det er kunst for øye og mat for sjelen å lese bloggen din! Jeg har vært bloggsniker inne hos deg leenge, og elsker din evne til å gripe øyeblikket : )
MrsCute
23. marts 2008 at 22:15Elsker også bare at kunne sove lige til jeg vågner. Uanset tidspunkt, men som regel op ad formiddagen.
Sov rigtig godt – og længe :-)
Helle K.
23. marts 2008 at 21:41God nat og sov godt.
Liselotte
23. marts 2008 at 21:36Den bedste tid på dagen er når man kravler under den kølige dyne og ved, at man kan sove så længe, som man gider. Uhm :-)
Charlotte Illum Larsen
23. marts 2008 at 21:22Jeg vil nyde det øjeblik hvor jeg lægger hovedet på puden – kigger på vækkeuret og ved at det ikke skal stilles til at vække mig imorgen. Jeg vil bare sove til jeg ikke kan mere…
Frøken Solhat
23. marts 2008 at 21:21Det skal være dig vel undt med en god nats søvn. Jeg kan ikke lade være med at beundre Kenneths kulinariske udfoldelser – jeg bliver helt sulten IGEN – det er som om øjenene aldrig bliver mætte ;0)
Fortsat god Påske
Deborah
23. marts 2008 at 21:12Ja en god nats søvn og at få hvilet ud er vigtigt! Sov Godt!
Gitte
23. marts 2008 at 21:09Jeg ønsker for dig – en rigtig god nattesøvn. Sov godt.