Natten har været en blanding mellem tung søvn og bratte opvågninger. Jeg har fået en dejlig mail denne morgen, som heldigvis fortæller mig, at der er ro, hvor der skal være ro.
Jeg var ikke helt ærlig i går, da jeg skrev herude. Jeg forlod min dejlige gæst i hast og uden at få sagt rigtigt farvel, for desværre fik Ellas familie endnu en slem forskrækkelse, da Ole faldt om med en hjerneblødning tidligt i går formiddags. Det skriver Ella selv meget mere om, men jeg tilbragte dagen og lidt af aftenen ude på sygehuset hos Ella, Ole og deres dejlige, men vingeskudte familie.
Senere i dag vil jeg tage ud til dem igen. Det er Kenneths fødselsdag, men hvad betyder en fødselsdag, når verden vælter? Ingenting. Det vigtigste er, at Ole har haft en rolig nat og pludselig kan jeg drikke kaffe og endda se, at solen skinner fra en blå himmel. Jeg er sikker på, at det er betydningsfuldt.
25 kommentarer
Liselotte
20. marts 2008 at 20:04Irene, måske var det din hånd jeg kunne mærke i nat. Det hjalp. Det går godt derude :-)
Jeg videresender alle jeres ønsker til Kenneth :-)
Susan
20. marts 2008 at 19:22Tillykke med foedselsdagen til Kenneth. Christian har ogsaa foedselsdag i dag og min gode venindes mand har det ogsaa :-)
Giv Ella og Ole et kram fra mig – de er heldige at de har jer lige der ved siden af.
Karin
20. marts 2008 at 17:58Ja, jeg blev da helt forskrækket da jeg læste på Ellas blog efter nogle dages fravær. Godt at de har hinanden og jer!
Tillykke med Kenneth – ret skal være ret :-)
Irene
20. marts 2008 at 16:26Jeg holdt din hånd hele natten Liselotte – en let søvn med Ole og Ella i tankerne hele vejen.
Det skal gå!
En kærlig hilsen til Kenneth med varmt tillykke!!!
Liselotte
20. marts 2008 at 12:00Jeg skal hilse Kenneth og selvfølgelig har Ella og hendes familie vores støtte og opbakning. At være der for hinanden, når tingene er svære, er det allervigtigste overhovedet. Vi er der.
Tina Poulsen
20. marts 2008 at 11:45Stort tillykke med fødselsdagen til Kenneth!! :)
Og hvor er det dejligt at vide at Ella og familie har jer på sidelinjen!! :)
Helle K.
20. marts 2008 at 11:33Godt at I er der for Ella og hendes familie. :)
Tillykke til Kenneth.
Stine
20. marts 2008 at 11:08Selvfølgelig har han glemt det! Jeg håber det snart kommer til at gå fremad på sygehuset og så et lille tillykke til Kenneth. Trods alt.
Liselotte
20. marts 2008 at 11:06Fødselaren har vist nærmest glemt, at han har fødselsdag. Der er andet, som er vigtigere :-)
Jane K
20. marts 2008 at 10:27Tillykke med gemalen … på trods….
Anette
20. marts 2008 at 10:10Kære Liselotte.
At have venner som jer; ja det skal man være glad for og det er Ella og Ole. Det er dejligt at læse om det gode forhold mellem jeres familier.
Og mon ikke fødselaren klarer dagen alligevel.
Liselotte
20. marts 2008 at 09:43Ja, det er godt at være mange om at dele, når alt det tunge banker på, så det gør vi :-)
Jeg skal hilse fødselaren :-)
Laila
20. marts 2008 at 09:40Hvor er det godt at i familier har hinanden.. Sådanne rigtigt gode venner er guld værd.
Og så lige et tillykke til herren i huset…
Anette B
20. marts 2008 at 09:39Sikke en forskrækkelse det må ha været for jer alle. Godt at ha en god familie og gode venner ved sin side når sådan noget sker.
Tillykke med husbonden :-)
Liselotte
20. marts 2008 at 09:21Tak skal du have, Anita :-)
Anne Dyrholm Stange
20. marts 2008 at 09:21Tillykke til Kenneth, mon ikke der bliver lidt tid til opvartning og forkælelse af ham på trods…
Anita
20. marts 2008 at 09:05Tillykke til og med manden i huset.
Liselotte
20. marts 2008 at 09:04Ja, det er er voldsomt, som de skal udfordres i den familie. Vi kan ikke gøre noget anderledes for dem, men vi kan være der. Det er vi.
Sylvia
20. marts 2008 at 08:53Uff, ja leste om Ella og Ole. Det er da bare forbasket at noen ska lfå alt! Men jeg håper det går fremover, dag for dag.
Og gratulerer med Kennets fødselsdag.
Johanne
20. marts 2008 at 08:52Det er så forfærdelig, ord føles fattige. Hvor er det godt, du er der, Liselotte. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige mere. Sikke et chok…knus til dig, og tak fordi du er til.
Marianne
20. marts 2008 at 08:46Det er i sådanne stunder at nærvær bliver vedkommen – giv Ella et stor knus fra mig. Og så tillykke med husbonden :-)
Catarina
20. marts 2008 at 08:41Hvad skulle man gøre uden gode venner, der kan støtte og være der når det er nødvendigt.
Tillykke til Kenneth :-)
Tina.
20. marts 2008 at 08:32Hvor er det trist for Ole og Ella – nære venner er guld værd også i sådan en situation.
Tillykke til Kenneth, håber i trods alt får en dejlig dag :-)
Marianne's mening
20. marts 2008 at 08:31Det er frygteligt med Ella og hendes familie. Godt I er der også!
Tillykke til Kenneth :-)
kokken på blokken
20. marts 2008 at 08:27Godt de har jer at læne sig op ad! Kram til jer herfra…… og tillykke til Kenneth