Kan man ikke andet, kan man strikke striber og så er Noro ikke det værste at gøre det i, så det gør jeg. Manden i mit liv skal plages med et halsarrangement i tusinde farver og det skal han, fordi min gæst ikke holder fri, når jeg gør…
Sjældent har jeg mødt mere flittig medarbejder end min gæst, så jeg synes jo i grunden, at det er ærgerligt, at chefen ikke ser hvor dedikeret hun er.
Hun glemmer at holde pauser og når til et stadie, hvor det er ved at kræve stok eller rollator at komme i lodret stilling og kosten har vi heller ikke de store udgifter på, for vi lader bare være med at minde hende om at spise. Hun er nem.
Om lidt vil jeg tvinge hende til at holde fri. Der må være en grænse og jeg trænger til underholdning ;-)
8 kommentarer
Liselotte
19. marts 2008 at 10:21Jo, det kan det da helt sikkert, Tina :-)
Tina Poulsen
18. marts 2008 at 20:55åh jeg har liiige to nøgler Noro silk garden liggende, mon ikke det lige kan give en gang striber? :) Hvor lyder det nu til at i har det hyggeligt :)
Liselotte
18. marts 2008 at 18:58visitsen… nødtvungent… nødtvungent…
Irene, jeg synes, at det er helt fantastisk smukt med de lange farveforløb, så vel er det grønt, men det er der jo, hvor du residerer :-)
Irene
18. marts 2008 at 18:18Jomen, mit er eddermugme alvorligt grønt, do! ;-)
visitsen
18. marts 2008 at 17:53… men nu er jeg altså stoppet… med det der arbejde
Liselotte
18. marts 2008 at 17:44Irene… næsten lige så pæn, men jeg synes da ikke at strikketøjet er pænere – bare anderledes :-)
Anne, det er så smukt, det Noro… og hvornår kommer du? ;-)
Anne Dyrholm Stange
18. marts 2008 at 17:25Jeg bliver ALDRIG træt af Noro – eller dig for den sags skyld ;-)
Irene
18. marts 2008 at 16:59Din taske er næsten lige så pæn som min … ;-) Men strikketøjet er pænere!