Nogle er mere flittige end andre og eftersom jeg vidste, at der ikke bliver holdt fri herhjemme endnu, var afslutningen af min sidste opgave i dag en kærkommen lejlighed til at besøge dette sted…
Jeg havde en opgave i nabolaget og det var en plausibel undskyldning for et besøg i Års Vandtårn.
Faktisk vidste jeg ikke, at jeg skulle arbejde lige i baghaven, men ved ankomsten opdagede jeg, at jeg skulle være bare tre skridt fra alle fristelserne.
Jeg lod mig friste. Lidt. Ikke meget, men der kom altså lige lidt merino med hjem. Det var så fint og farverne kender jeg en, som elsker, så der var grunde nok til at investere, men når det er sagt, så bliver det ikke et sted jeg kører efter. Der var et par eller tre garner, som var utroligt lækre, men ikke noget, som jeg ikke kan finde andre steder.
Er man i nærheden, er det et fint sted til en pause og udsigten over byen er forøvrigt forrygende oppe fra bakken, men så er det vist også sagt, synes jeg.
4 kommentarer
Liselotte
18. marts 2008 at 08:40Ja, det er virkelig et hyggeligt sted, Marianne, med en fin udsigt over byen :-)
Marianne
18. marts 2008 at 06:52tænk at kunne købe garn så delikat et sted :-)
Liselotte
17. marts 2008 at 16:38Det er jo ikke godt at vide… men måske er det… :-(
Lærlingen
17. marts 2008 at 16:31Bare det ikke er merinould fra de stakkels australske får :-(
http://avisen.dk/faar-lider-dansk-toej-070308.aspx