2

Skønne dage…

Vi fik gæster i går aftes. Vi spiste et helt fantastisk måltid, som bestod af en masse forskellig fisk. Der var først en vidunderlig fiskesuppe med godt brød til. Så fulgte friske stenbiderrogn, som smagte, så englene sang. Herefter kom der hvidvinsdampede muslinger, sprødstegt laks på en bund af krydret bulgursalat og sesampaneret tun på en bund af vilde ris. Spørg lige om vi blev mætte? Det skal jeg da love for. Det var lige før der ikke var plads til kaffen, men det gik, for vi gav os vældig god tid. Sent i seng kom vi.

Tidligt oppe nåede fruerne så alligevel omkring både Mums nede på Sønder Trandersvej, slagteren i Gistrup og siden ind omkring midtbyen, så kom ikke og sig, at vi ikke kan rykke igennem sådan en lørdag formiddag.

Der er nu provianteret til de næstkommende dage. Aspargescreme, Artiskokcreme med hvidløg, honning med appelsin og Brandy, flere forskellige gode pølser og rigeligt med hjemmebagt rugbrød fra bageren, for jeg når ikke selv.

Abrikosen

I morgen kommer frøkenen på visit, så der skal være sat af til lidt forkælelse. Vi skal alle arbejde de næste dage, men det skal ikke forhindre os i at hygge, så snart vi har fri. Jeg synes det er genialt, at nogle kan arbejde hjemmefra, for så får jeg besøg. Uhm…

Sikke nogle skønne dage, jeg har taget hul på :-)

Du vil sikkert også kunne lide