18

Noro så hatten passer

Noro

For nogle uger siden fandt jeg en amerikansk garnpusher, som havde Noro i snarligt udgåede farver og det til billige penge. De havde naturligvis også Noro til fuld pris og med den lave dollarkurs, var fristelsen for stor. Jeg fik da købt rigeligt, skal jeg love for.

Ovenfor ligger femten nøgler af det smukkeste Noro. Der mangler stadig ni nøgler, som eftersendes, så snart de er på lager igen.

Jeg føler mig saftsusemig rig, når jeg ser sådan en stak…

Skulle du ikke kunne stå for fristelsen, kan jeg varmt anbefale butikken, som har fin kundeservice. Jeg fik straks besked om, at der var nogle farver, som ikke umiddelbart var på lager og fik valget mellem at vente eller afbestille.

Garnet er ankommet efter godt en uges penge, så det er ikke lang tid at vente på en pakke fra Windham, New Hampshire i USA og oven i hatten var forsendelsen gratis for mig den dag. Jeg skal ikke klage.

Du vil sikkert også kunne lide