Lørdagsjuvel

Vi har haft kaffegæster. Mor og min moster kom forbi og det var rigtigt hyggeligt. Det er det altid og jeg er så glad for, at de gider smutte forbi, når min moster er i Aalborg, for det sker ikke hver og hveranden dag, når man til dagligt bor i nordsjælland.

Jeg holder meget af, at have besøg af min familie. Jeg holder af menneskene og jeg holder af tanken om, at vi har en fælles historie, som vi tit og ofte deler. Der gemmer sig så mange grin og så meget omsorg i de år, som er passeret.

Foråret fandt vej ind i køkkenet mens de var her. Solen skinnede smukt og vi nød, at der endelig var udsigt til blå himmel. Vi spiste mandeltærte, drak kaffe og fik vendt verden, mens dejen stod til hævning på køkkenbordet.

De skulle hjem igen inden jeg nåede at bage brødene, for det ene var nu egentlig tilegnet dem, men sådan skulle det ikke gå. Brød tager den tid, brød tager. De måtte gå tomhændet her fra, men de gav mig en dejlig eftermiddag, som skal gemmes inde bagest i hjertet, hvor fra den kan hentes frem på en gråvejrsdag.

Det var en lille lørdagsjuvel jeg fik, da de satte sig ved mit bord.