På den igen… snart

Jeg er ude i job i luksusklassen, for jeg sidder i en solstribe med låneadgang til computer. Jeg har frosset hele formiddagen, så jeg er dikteret indenfor i “buret”, hvor solen trækker spor og skygger. Det er dejligt.

Jeg nyder at mærke varmen brede sig til hele kroppen.

Jeg var ellers klædt på til værkstedsophold denne morgen, men hvor jeg er, er der ingen – jeg gentager, ingen – som kan finde ud af at lukke døre efter sig med det resultat, at der konstant fejer en iskold vind gennem værkstedet. Så kan diskrete hop på stedet ikke gøre det. Man ender med at fryse. Meget.

Nu sidder jeg så her. Jeg er blevet belært om, at de ikke vil se mig foreløbig. Jeg lignede en, som trængte til at få varmen. Fem minutter går vel, for værkstedet trækker i mig og jeg kan ikke lade muligheden for at stikke næsen i svejs og hejs gå fra mig. Jeg elsker værksteder.