Weird

At stå op til solskin og kaffe er slet ikke så ringe endda og bestemt ikke efter en nat, hvor jeg har hostet så inderligt, at Kenneth har været vågen mere end én gang. Alligevel synes han, at jeg fortjener…

Selv stod jeg op. Afslutningsvis kunne jeg ikke længere holde ud, at jeg bare hostede og hostede, så tæt ved klokken fem var jeg i køkkenet og drikke vand, læse magasiner og have ondt af mig selv.

Siden tog jeg endnu en lur og det er åbenbart lykkedes mig, at sove fra hosten. Til gengæld har jeg været en tur i USA…

Jeg boede hos en familie, som var indehaver af det største hus, jeg nogensinde har sat fod i og jeg blev bedt om at tage polarudstyr på hver eneste gang jeg kom hjem. En af husets sønner var transvestit og ikke specielt god til at lægge make-up, så faderen aftalte med mig, at jeg kunne bo gratis mod at introducere sønnike for begrebet less is more. Jeg indvilligede tøvende, for, som jeg påpegede overfor faderen, er det vanskeligt at lægge en smuk make-up iført luffer så tykke, at man kunne blive i tvivl om hvorvidt hånden overhovedet stadig var indeni.

Meget, meget mærkeligt…

Der skal handles nu. I nat vil jeg have lagrene fyldt op med remedier, som gør det muligt at kvæle den hoste, som er noget så irriterende. Den genererer tilsyneladende drømme gjort af stof, som er Café Noir-reklamerne værdige, men jeg hørte ikke mig selv spørge efter Serge. Trods alt.