Så er mit Shetland Triangle vasket, blokket og klart til brug. Det er blevet vidunderligt smukt, synes jeg. Jeg er vild med den blå farve og sikker på, at sjalet vil blive brugt flittigt, når vi når sommeren og de aftener, hvor lidt ekstra varme om solbrune skuldre er ønskværdigt.
Mønstret er de gode, gamle kogler i ny anvendelse, for her strikkes de med udtagninger, så sjalet langsomt vokser frem, efterhånden som pind efter pind strikkes.
Sjalet startes øverst, midt på ryggen og i første omgang syntes jeg, at det så lidt underligt ud, men inden længe kunne jeg se idéen og så var det bare at klø på og langsomt se det vokse frem mellem hænderne.
Denne model er der strikket nogle ekstra mønsterrapporter på, fordi den er strikket på pinde 4½ med en tyk uldgarn, men det er let at forlænge sjalet, så det kan man gøre, indtil man er tilfreds med størrelsen.
Sjalet er strikket i to tråde shetlandsuld fra B.C. Garn i farve ny41 og der er brugt nøjagtigt 204 gram til sjalet, som er Shetland Triangle af Evelyn A. Clark. Mønstret er fra bogen Wrapstyle.
Jeg er i gang med mors fjerlette, råhvide sjal. Selvfølgelig er jeg det.
12 kommentarer
Ulla
4. marts 2008 at 20:24Du har ret Liselotte, det lyder som sådan. Tak for hjælpen :-)
jeg har en god togrejse i morgen, så der fordyber jeg mig i engelske gloser, måske det pludselig gir mening.
Gitte
4. marts 2008 at 20:06Ja, jeg snupper nålene! Du kunne jo altid strikke et ekstra;-) Jeg er villig til at betale for det.
Liselotte
4. marts 2008 at 19:44Ella, man har da lov til at håbe… ;-)
Liselotte
4. marts 2008 at 19:43Gitte, det kradser. Det kradser virkelig. Det rører ikke mig det mindste, men man skal ikke være særlig følsom, før det ikke er til at holde ud. Der er dog masser af andre fibre, som er bløde og lækre, hvis man skulle få lyst til at strikke lidt :-)
Patchwork er også dejligt håndarbejde og hver fugl synger med sit næb, så jeg snupper pindene; så kan du snuppe nålene ;-)
Gitte
4. marts 2008 at 19:38Ja, gid jeg kunne holde til at strikke, men håndleddet vil ikke, så jeg holder mig til patchwork.
Sjalet er rigtig flot, som du selv siger er farvet meget flot den er nærmest beroligende, men jeg tror ikke shetlandsuld er noget for mig :-)
Liselotte
4. marts 2008 at 19:15et cetera, jeg er sikker på, at det kommer til sin ret, når sommeren først indfinder sig :-)
Ann, sikke dog en skøn side med smukke mønstre. Tak for linket :-)
BC Garn er altid et besøg værd, hvis man er på de kanter, så selvfølgelig skal du der forbi, når du næste gang besøger Danmark :-)
Karen, shetlandsuld er jo ikke for sarte sjæle, for det kradser, men kan man leve med det synes jeg, at der er mange fine egenskaber ved den uld, som gør den dejlig at strikke i. Den er formfast og det kan jeg lide til mange af mine ting :-)
Det er skrækkeligt, som jeg får lokket i fordærv ;-)
Fisker, der kommer lidt af pindene herhjemme i nogle perioder, men i andre sker der absolut intet, for så vil armene ikke samarbejde og jeg må holde pause… med indbyggede abstinenser ;-)
Ulla, det var en skøn idé at købe det mønster. Det ser ud til at være et smukt sjal.
Det sjal, jeg strikker, er startet med nogle hæklede luftmasker hvori man samler 2 masker op, trevler dem op, for at samle yderligere to masker op i bunden o.s.v. Det gør jeg ikke her anden gang. Det er alt for besværligt, så jeg slår to masker op, strikker 6 retpinde og samler så 3 masker op ned langs siden af det strikkede og yderligere 2 masker langs bunden af det strikkede, så jeg i alt har 7 masker, hvorefter jeg er klar til at starte på sjalets mønster. Om dit sjal er staret på samme måde skal jeg ikke kunne sige, men jeg kunne forestille mig, at hun starter dem ens. Altså inde fra midten af sjalet øverst på ryggen, hvorefter man strikker udad og nedad efterhånden, som man strikker flere og flere pinde.
Ella
4. marts 2008 at 19:13Det bliver et fantastisk syn, Liselotte, en sort kjole og så sjalet over brune skuldre :-)
Og må vi så be’ om noget af det der varme ;-)
Ulla
4. marts 2008 at 18:53Det er så smukt, dejlig farve er det også.
Må jeg spørge dig om et par ting angående opskrift, jeg vil jo rigtig gerne lave sådan et sjal og har i dag købt mønster der hedder hyacinth også fra Evelyn Clark, jeg købte den model da den var til at downloade og ikke kostede så meget som bogen, hvis det nu gik helt galt med oversættelse… hmm det er virkelig volapyk, men mit spørgsmål er om man altid starter øverst som du forklarer, for jeg har slet ingen fornemmelse af hvor meget man skal slå op ??
Du kan godt høre det er sort ikk, det er et problem når man ikke har sprog øre overhovedet :-)
fisker & fernández
4. marts 2008 at 18:38Det er meget smukt, og sikke en farve :-)
Jeg er dybt imponeret over din strikkeproduktion, der kommer noget fra haanden :-)
karen
4. marts 2008 at 18:27o fiberlykke – så aldeles nydelig det ble!! jeg har forelsket meg i den shetlandsulden etter at jeg begynte på min autumn rose, og du har fristet meg til å bestille wrap style, så nå vet jeg ikke hvor det ender…
Ann
4. marts 2008 at 17:55Det ser meget dejligt ud det sjal. Som jeg skrev til Anne for et stykke tid siden er et besoeg hos B.C.Garn en absolut noedvendighed naar jeg til efteraaret har planlagt besoeg i DK. Jeg holder meget af Evelyn A. Clarks moenstre og har efterhaanden strikket en hel del af dem. Hun har for nylig oprettet sin egen web-site hvor hun saelger mange af sine moenstre http://www.evelynclarkdesigns.com/ .
Ann i Vancouver
et cetera
4. marts 2008 at 17:53Det er virkelig blevet smukt, det sjal – den farve er helt vidunderlig – og da ikke mindst og netop til solbrune skuldre – uhm, man ser det allerede for sig :-)