Jeg står op til hvid morgen. Frosten har sat tænderne i alting, men lyset er her og det er det vigtigste. Hortensia har skudt længe og de små, grønne og saftige knopper får et svirp denne morgen, men jeg tror de klarer den og gør de ikke, er det nok ærgerligt, men ingen katastrofe. Lyset er her. Det allervigtigste i min verden.
Himlen var rød denne morgen, da jeg nøs mig gennem morgenbadet. Jeg har hostet hele natten og frisk kan man formentlig ikke kalde mig, men jeg har praktikant med og travlt og… der er i virkeligheden masser af grunde til, at jeg sidder her og er klar til endnu en arbejdsdag i stedet for at ligge under dynen. Måske er jeg dum, men så er jeg det. Og klar til at tage på arbejde er jeg vist også. Så klar, som jeg bliver i dag, hvor de lover sne, hvilket naturligvis må være en fejl!
6 kommentarer
Deborah
4. marts 2008 at 14:08Ja du skulle blive hjemme, til du er frisk. Det er jo klart du hurtigt bliver syg igen. Din stakkels krop får jo ikke en chance!
Ella
4. marts 2008 at 13:15Jeg glæder mig til at du bliver rask, Liselotte :-)
Lotte
4. marts 2008 at 10:35Her skinner solen fra en skyfri himmel og jager frosten på flugt – jeg satser på at islagetpå pytterne er væk, når jeg sætter mig i sadlen igen til fyraften.
Masser af ønsker om god bedring lader jeg blæse afsted her fra Østdanmark :-)
Anita
4. marts 2008 at 08:15Dit korpus trænger til at give efter, men den trænger dælme også til lidt fred og ro nu. Det kan bare være svært at forene med et arbejdsliv, som også kræver sit.
Rigtig god bedring og god arbejdslyst, Liselotte :o)
Lappepigen
4. marts 2008 at 08:06Ja, jeg vil holde med dig, at det er en rigtig flot lys morgen. Lyset er også mit hit. Så vi skal bare nyde de.
Håber du får det bedre i løbet af dagen ;-)
Jeannette Mariae
4. marts 2008 at 07:32En smuk og dejlig dag til dig. Håber du er i bedring ;-)